Peters kammerat Hartvig Voss får arbejde i udryddelseslejren Sobibór i Polen. Her krydses hans vej af Kassandra, Alexander og Debora, som han hjælper. Fremragende femte bind i den historiske spændingsserie "Venner og fjender". For læsere af historiske spændingsromaner.
Hartvig Voss bliver ansat til at komme guldtyveriet til livs i udrydelseslejren Sobibór. Han installere sig selv og sine to livvagter i en villa uden for lejren. I lejren genkender han Kassandra, hans gode ven Peters kæreste, og hjælper hende, Alexander, Debora og Benji. Alexander og Debora kæmper for overlevelse inde i lejren, mens Kassandra kommer i huset hos Hartvig Voss, hvor et specielt forhold udvikler sig mellem de to.
Virkelig fremragende, spændende og velskrevet femte bind i serien. Man vil hele tiden gerne bare læse mere, samtidig med at udryddelseslejren og krigens uhyrligheder står skræmmende klart.
Ønsker man at læse om livet i udryddelseslejrene/koncentrationslejrene under 2. verdenskrig er Valentine Gobys roman Kinderzimmer et fint bud.