Den politiske filosof og psykiater, Frantz Fanon (1925-1961), udgav i 1952 nærværende bog med en sønderlemmende kritik af den hvide, europæiske kolonialisme og dehumanisering af de koloniserede befolkninger. For kultur- og idéhistorisk interesserede.
Frantz Fanon voksede op under den franske kolonimagt i kolonen Martinique beliggende i Caribien. Han deltog selv i den algeriske afhængighedskrig mod det franske kolonistyre. "Sort hud, hvide masker" er hans livtag med kolonialismen og den måde, de hvide brugte kulturen og sproget til at dehumanisere og undertrykke de lokale befolkninger. For at slippe ud af kolonialismens undertrykkelse og udbytning, rejses kritik af den racistiske styring. Til det endevender Fanon det sprog og de begreber, der bruges af de hvide til at italesætte den sorte befolkning og deres handlemåder. Psykoanalysen benyttes på det sorte menneske i en verden styret af hvidhed og danner grundlag for, hvordan opgøret skal tages, og magthavernes verdensbillede knuses.
Velskrevet og essentiel teoretisk værk i den såkaldt postkoloniale teori. Her skriver Fanon sig ind i den filosofiske og kulturpolitiske teori, der er brugt til, at bekæmpe den vestlige kolonialisme og imperialisme. Niveauet er relativt højt og akademisk og det teoretiske afsæt i psykoanalysen, gør abstraktionsniveauet højt.
Filosoffen Hanne Arendt har også beskæftiget sig med kolonialisme og imperialisme, fx i Imperialismen.