lorem ipsum dolor sit amet ...
Tidsskrift
Hent dine bestillinger på dit foretrukne bibliotek
Sammensæt din søgning
Afgræns yderligere
Musik / rock
Musik (cd), 2015
Artiklen er en del af
Artiklerne i handler ofte om
Fra
Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser
...
...
...
...
...
Sometimes I sit and think, and sometimes I just sit
Courtney Barnett
When was the last time
Darius Rucker
God gave me a song
Oslo Gospel Choir
Wonderland
Grumpynators
Native
One Republic
Push the sky away
Nick Cave
Live in concert
BaSix
L'esprit de l'escalier 99-13
Juncker
Liber: The Minds of 99
The Minds of 99
I love you, honeybear
Father John Misty
d. 28. feb. 2015
af
af
Jan Opstrup Poulsen
d. 28. feb. 2015
"Musikalsk er Maskinvåd mere i familie med et band som The Minds of 99, hvor det også er den voldsomme musikalske appetit og intensitet, der sætter kursen. Hos Maskinvåd er det også 80'erne, der er spist og fortæret. Resultatet er en egen teatralsk og pågående poplyd".
d. 19. apr. 2015
af
af
Mads Hendrich
d. 19. apr. 2015
"Da Maskinvåd debuterede i 2012, fik de skudt i skoene, at ligheden med Kliché og TV-2s 80er-lyd var for udtalt. Gruppen står da også fortsat lidt for sikkert på skuldrene af giganterne på den ellers veldrejede toer »SOS«. Uden at lefle for kritikerne har de sågar inviteret Steffen Brandt til at synge duet på »Det Synger«. Det klinger, som sang han duet med sit yngre selv, da Mathias Kjeldsens røst klinger umanerligt lig Brandts. Dobbelt op på Steffen er måske lige i overkanten? Så er der mere personlighed over den slagkraftige »Dukkefører« og den flakkende »Nu!«, der begge fint illustrerer, at Maskinvåd sagtens kan selv uden at skele så åbenlyst til heltene".
d. 17. mar. 2015
af
af
Ralf Christensen
d. 17. mar. 2015
"Deres nye andet album SOS plukker ubesværet både i detaljen og i de overordnede træk fra danske 80'erkoryfæer. En basgang fra Kliché (»Dukkefører«), en bevidst stavefejl fra TV-2 (skuld i stedet for skyld på »Skoletaskedrenge«), ekstreme kopieringer af Steffen Brandts kubistisk stramme vers og galende omkvæd fra perioden omkring Beat og Nutidens Unge (på »Enden er nær« og »Skoletaskedrenge«). At duoen så toner rent flag og rent faktisk har Brandt med som gæstevokalist på et nummer, ændrer ikke på, at kopimaskineriet er for velsmurt. Det er virkelig habilt, og der er et par fine popsange undervejs, men det er også dét. Maskinvåds musik er formet af det danske sprog, men begge dele er desværre mestendels limet til fortiden".
d. 23. mar. 2015
af
af
Simon Lund
d. 23. mar. 2015
"Der er for meget pastiche og uden den fantastiske Toyota-nervøsitet, der faktisk gjorde Maskinvåds debut til et mere levende album end opfølgeren her. Dengang lænede de sig lige så meget op ad tidlig Lars H. U. G. og fik elektricitet til at løbe gennem flere sange. På de nye sange sniger mageligheden sig ind med hyggesaxofon og Steffen Brandt-kopieret rap på 'Skoletaskedrenge'. Hvor Minds of 99 i mellemtiden har vist, hvordan man kan tage den aarhusianske new wave og gøre den til sin egen generations brændende udtryk, ender Maskinvåds ellers udmærket sange med at ligge under for fortiden. Det er på tide at klippe navlestrengen".
d. 2. mar. 2015
af
af
Anders Houmøller Thomsen
d. 2. mar. 2015
"Maskinvåd har lært meget fra tidlig Roxy Music, Kliche og ikke mindst TV-2. Så Steffen Brandt stiller op til duet i nummeret "Det synger". Albummet topper her i en organisk retro-cocktail, der både tæller Bowie-klang og Televisions kvidrende guitartriller ... Maskinvåd er ikke danmarksmestre i melodier. Forcen er primitiv spilleglæde, skøre arrangementer og små-kiksede 80' er-finurligheder. Så lad os få mere råt anarki - mindre Kliche-kopi".