Spejlet i Poppi

Romanen henvender sig til læsere, der ikke går af vejen for psykologiske mysterier. Ellers er der ikke nogen speciel målgruppe.

Hovedpersonen Viktor er pensioneret kunsthistoriker og har taget ophold i et katolsk refugium i Italien. Her oplever han en række mærkelige ting, snakker med personer, der senere hen viser sig ikke at eksistere. Han opdager, at nogen har indrykket en nekrolog over ham. Samtidig reflekterer han over sit liv, og der er flash backs helt tilbage fra hans tidlige barndom. Det viser sig, at han gennem livet har gjort mindre gode ting. Bl. a. har han misbrugt kollegaers arbejde i forbindelse med sin doktordisputats, og han svigtede sin barndoms- og ungdomskæreste Turid, som i øvrigt begik selvmord samtidig med han forsvarede sin afhandling. Mange år efter modtager han hendes afskedsbrev, men der er ikke rigtigt nogen forklaring.

Forfatteren er ligesom Viktor opvokset i Trondheim og er senere flyttet til Danmark. Hvor meget af handlingen, der er selvoplevet er ikke til at sige, men det er tidligere set, at forfattere skriver sig ud af egne problemer.

Der er ikke rigtigt nogen forløsning af de forskellige psykologiske mysterier, og selvom bogen på bagsiden skriver, at læseren drives frem til at finde svaret på selvmordet, gives det ikke eksplicit, og man (jeg) står tilbage med en noget flad fornemmelse.

Læs hele vurderingen