Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Spøgelser med spræl i


Beskrivelse


Humoristisk billedbog med masser af detaljer at kigge på. For 4-8-årige, som kan holde fokus på en bog med lidt lang tekst.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. apr. 2024

af

af

Henriette Elkjær Smedebøl

d. 26. apr. 2024

Humoristisk billedbog med masser af detaljer at kigge på. For 4-8-årige, som kan holde fokus på en bog med lidt lang tekst.

Det grå gespenst bevæger sig igennem byen og efterlader et spor af kaos, hvor end hun går - alle er bange for hende. På posthuset skynder postbuddet sig at lægge de sidste pakker i pakkeboksen, inden hun når frem. Heldigvis går hun hjem igen, da hun har hentet sin pakke. Det er fredag den 13., hvor spøgelserne kommer frem og har det sjovt med at skræmme og bagefter hygger sig sammen. Det grå gespenst har købt nye gevandter til sine børnebørn, så de kan se pæne ud. Men da de åbner pakken, får de sig en overraskelse, for stoffet er så stort, at de må klippe det over på midten, og det er meget spraglet. Det giver en overraskende effekt, da de vil skræmme, og pludselig er det dem selv, der bliver jaget.

Bogen starter langsomt, men har en hyggelig historie med underspillet humor, og illustrationer med masser af detaljer, man kan bruge tid på at undersøge. Forsiden signalerer fis og ballade og er dækkende for indholdet. Byens beboere er menneskeliggjorte dyr med tøj på, i stil med Richard Scarrys karakterer. Bøgerne har meget tekst og kræver derfor børn, som kan holde opmærksomheden lidt længere end billedbøger sædvanligvis kræver.

Man kan læse om andre spøgelser, der skal spøge i fx Lille LabanSpøgelset BuhDet spøger i bornholmeren, Spøgelset Buh og i samme forfatters Det spøger i bornholmerenMan kan læse om andre spøgelser, der skal spøge i fx Lille Laban, og i samme forfatters Det spøger i bornholmerenMan kan læse om andre spøgelser, der skal spøge i fx Lille Laban, Spøgelset Buh og i samme forfatters .