Bibliotekernes vurdering
d. 29. sep. 2004
af
af
Kresten Søe Christensen
d. 29. sep. 2004
Playstation 2. Endnu engang er det lykkedes LukasArt at lancere et virkeligt top actionspil i Star wars Universet. Gameplayet bryder måske ingen nye baner, men er en velfungerende yderst fleksibel 3. pers. shooter i klart defineret eventyrunivers, hvor ingen kan være i tvivl om fantasi og virkelighed mht. vold og destruktivitet. Der er valg mellem soldater fra 4 forskellige hære - inkl. en særlig pilot - med hver deres våben på grafisk flotte slagmarker på 10 planeter. Du indgår i et team af andre soldater, hvor det er muligt at afgive ordrer til de nærmeste. Generelt gælder det om at beherske flest mulige Command posts med henblik på tildeling af forstærkninger og fleksibilitet mht. strategi i banerne. På plussiden tæller et uhyre fleksibelt ikke lineært gameplay med stor valg- og handlefrihed både, hvad angår start i banerne, valg af løsninger og ikke mindst, om man vil bevæge sig til fods eller bruge nogle af de utallige flotte Star wars krigsmaskiner. En formidabel lydside understøtter atmosfæren sammen med masser af musik og effekter, flotte animerede mellemscener, og der er masser af episoder, figurer, fly og kampmaskiner fra de velkendte film. Grafikken er pæn, og der er god logisk kontrol med spillefiguren. Selv om der er masser af underholdning i de historiske kampagner og instant action i singleplayer, er der næppe tvivl om, at muligheden for at spille to og to i samarbejde på splitskærm, mens man snakker om strategien, vil tage flest kegler. Derudover er der også multiplayerfaciliteter til internettet. Star wars - battlefront er - både i kraft af mærkevarestatus og egne kvaliteter - et sikkert udlånshit, som vil få en begejstret modtagelse af de mange Star wars fans fra 12 år. PEGI: 12+. Sprog: engelsk. Læs mere på: http://www.lucasarts.com/games/swbattlefront/index.html.