Bøger / faglitteratur / kogebøger

Stege & brase


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2003

af

af

Birgitte Bornæs

d. 22. sep. 2003

Bogen tager udgangspunkt i de helt almindelige udskæringer i svinekød, kalvekød, oksekød og lammekød, man kan købe overalt i Danmark. Der er fokus på de stege, der er rimelige i pris - bov, bryst og skank, og opskrifterne er tro mod det traditionelle stege- og brasekøkken, men moderniseret i tilbehør og krydring. Det vil sige robuste retter, som passer sig selv i en lang, duftende stegetid og er hyggelige at samles om ved bordet. Bogen er skrevet i samarbejde med Magasins mad- og vinafdeling, men er ikke præget af reklame. Der er indledende kapitler om kødets fysiologi og tilberedningens kemi, om køkkenhygiejne og gode gryder, bradepander og redskaber. Herefter følger kapitler om de 4 slags kød, hver med en indledning om udskæringer og hvad de bruges til, fulgt af ca. 10 opskrifter. Bogen sluttes af med ca. 20 opskrifter på tilbehør - kartoffelretter, ris, rodfrugter, svampe, kompot m.m., alle i moderne udgaver. Lækkert illustreret med farvefotos og ligetil at bruge: fristende og meget anvendelig.