Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Stener & Spasser

Del af Romano

Detaljer

Seneste udgave, Bog


Sprog
dansk
Omfang
112 sider
Udgivet
2003
Ophav
Genre og form
roman
Målgruppe
For 13-15-årige

Beskrivelse


Linien er lagt i Bobs liv - 16 år og spastisk lammet, hvad er der at se frem til? Masser af film og biografbesøg er det eneste, der giver mening. Da Coleen, pigen med det lilla hår og alt for mange joints falder ned ved siden af ham for at se "Frankensteins brud" vender hans liv sig langsomt men sikkert 180 grader.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. jan. 2003

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 30. jan. 2003

Ungdomsbog om en blød fyr og en hardcore pige. Forside og titel får det ikke umiddelbart til at klinge, men ved nærmere eftersyn og kort tids læsning opdager man, at der er vældig god overensstemmelse. Den velformulerede jegfortæller, Benjamin, lider af spastisk lammelse. Bogen handler om hans skelsættende møde med den grænseoverskridende Colleen. Benjamin bor hos sin mormor og er den pæne, veltilpassede og ensomme, unge mand, der hidtil har gjort, hvad hun forventede af ham. Han er meget interesseret i film, siger selv, at han har levet som statist i en film om livet og været afhængig af filmene som surrogat. Colleen ved alt om stoffer og er aldrig skæv nok. Visse passager i beskrivelsen af dette mærkelige møde fanger, men selve historien bliver ikke helt overbevisende. Den fader ud, selv om Benjamin gennemgår en klar modnings- og erkendelsesproces. Her er det også af stor betydning, at en ny nabo inspirerer ham til selv at lave en film. Der er langt megen vægt på det sproglige med megen slang, som takket være oversætteren Nikolaj Peyk - kendt fra Østkyst Hustlers - virker troværdig. Til fritidslæsning om at lære at acceptere sig selv. Om at bevæge sig fra være tilskuer til deltager på trods af et handicap. Fra 13 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 30. jan. 2003

af

af

Lene Kristiansen

d. 30. jan. 2003

Bob er spastisk lammet. 16 år, en intelligent enspænder (af nød) og filmfreak. Faren er ikke eksisterende ligesom moren, der efterlod ham hos sin mor mange år tidligere. Mormoren er rig, snobbet og overbeskyttende med den uudtalte holdning, at Bob med sin fysiske fremtræden - den ene side af kroppen fungerer stort set ikke - aldrig kan regne med at få et normalt liv. Han har rettet sig pænt ind, uden mulighed for at gøre andet, indtil han en dag i biografen konfronteres med den altid stenede Colleen med det lilla hår og tatoveringerne. Et bizart venskab udvikler sig, Bob oplever en form for kærlighed for første gang og Colleen et venskab, hun aldrig tidligere har haft. Et umage par og to personer der aldrig bliver postulater, men derimod matcher hinanden med Colleens hårdtslående oprigtighed og Bobs selvironi. Det er aldrig dem, der er flest af, Koertge har med i sine bøger, og det er befriende af bevæge sig ud over de traditionelle rammer. Peyks oversættelse har ramt den humoristiske og rå tone perfekt, og de "rosenrøde skyer" fortaber sig i en realistisk slutning sammen med Colleens alvorlige misbrugsproblemer. Endnu engang god og vedkommende underholdning i Romanoserien med en forside der fænger - fra ca. 13 år.


Børn & bøger

Årg. 56, nr. 3 (2003)

af

af

Benni Bødker

Årg. 56, nr. 3 (2003)


Berlingske tidende

d. 18. mar. 2003

af

af

Birgitte Grundtvig

d. 18. mar. 2003



Informationer og udgaver