EH er polynesisk socialantropolog med et fagligt forfatterskab bag sig. Stillehavsfortællinger handler om Tiko, en fiktiv østat, og rummer 12 fortællinger der både er morsomme og ganske alvorlige og tilsammen giver et billede af en region mellem tradition og fornyelse. Tradition betyder bl.a. korruption, vilkårlighed og udbytning, men også muligheden for et behageligt liv - sol, sex og mad nok - for en beskeden indsats. Fornyelsen er i høj grad det som først missionærerne, senere den vestlige bistandskaravane har medbragt: religion, planlægning, projektmageri og masser af penge til formål som donorerne kan lide. Forf.s behandling af dagligdags og mere absurde episoder er satirisk og vittig, men også varm og venlig - ligesom flertallet af de mere eller mindre fiffige personer der befolker historierne. Mennesker som prøver at navigere og altid få det bedste (okay, næstbedste) ud af det værste og tildels passer til forestillingen om ubekymrede indfødte; mennesker der bliver snøret af religion/autoriteter/vestlig indflydelse - eller også er det omvendt. Historierne er underholdende og tankevækkende, tilpas eksotiske med en slentrende fortællerytme; en nutidig stemme fra den anden side af jordkloden, hvor bogen angiveligt har klassikerstatus.