Spil / computerspil

Stoked - big air edition


Beskrivelse


Sportsspil. Spænd dit snowboard på, for om lidt bliver du smidt ud fra en helikopter og ned på den skønneste pulversne på en bjergtop. Lær og udfør masser af tricks så de store snowboardfirmaer får øje på dig. Ræs og vind løb ned af bjergsider. Eller tag dig en venskabelig dyst bare for sjov. Uanset hvad skal adrenalinen nok komme op og køre. Ingen pister, ingen grænser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. apr. 2011

af

af

Peter Martin Jørgensen

d. 15. apr. 2011

Xbox 360. Sportsspil. Stoked - big air edition er et adrenalinfremkaldende snowboard-spil, der kan spilles af de fleste. PEGI er 12. Fra 12 år.

Som snowboarder forsøger man at blive professionel. Der er bjerge der skal erobres og tricks der skal læres. Man starter stille ud, hvor man, gennem effektive opgaver, lærer de mest basale tricks, der egenlig mestres ret let, men som stadig virker lettere upræcist. Som man lærer og udfører tricks, optjener man point, og sponsorerne begynder så småt at få øjnene op for ens talenter. Man bliver fløjet op til bjergenes tinder i helikopter, og muligheden for at blive smidt af hvor man lyster, giver frihedsfølelsen i spillet. Som man vinder løb og bliver bedre låses flere tøj- og board-mærker, og bjerge op, og spillet åbner sig langsomt. Der er rige muligheder for multiplayer, hvor man kan kreere egne spiltyper over xbox live. Der er mange opgaver at klare for at tjene point. Det drejer sig om at udføre bestemte tricks og vinde løb i dette store spil. Lyden er hårdt pumpet. Grafikken er middelmådig, og desværre med en del fejl. Dog indeholder spillet et vejrsystem, der virkelig påvirker spillet.

Stoked - big air edition er en videreudvikling af "Stoked", der udkom i 2009. Yderligere skal titler som "SSX" og Shaun White snowboarding.

Stoked - big air edition er et hæderligt snowboard-spil, der desværre ikke fungerer optimalt. Der er grafikfejl og løs styring. På trods af det får man stadig en spiloplevelse, om end ikke af de store. Mangler man et snowboard-spil til xbox'en er det et godt bud, men det er ingen nødvendighed.