Med denne MacLean-pastiche debuterer Llewellyn på dansk. De overlevende personer fra Navarones kanoner, der udkom i 1957, bliver af kommandørkaptajn Jensen sat ind i en dristig operation, og så drager den store græker Andrea, den seje brite Mallory og den fiffige amerikaner Dusty Miller i aktion. Tre enorme tyske ubåde er observeret i Atlanten, og de må og skal uskadeliggøres inden invasionen går i gang. De tre kastes ned i Frankrig, og sporer efter mange forviklinger ubådene til det neutrale Spanien, og på trods af alle odds, løser de selvfølgelig opgaven. Her er alt som det skal være, der er snedige franskmænd, listige spaniere, dumme og bestialske tyskere, den obligatoriske forræder og en enkelt kvinde i nød, så alle ingredienserne til et rigtigt drengeventyr er til stede, og det udnytter Llewellyn på bedste vis. En tju-bang roman, hvor mænd er mænd, og hvor personkarakteristikken er en by i Rusland, men lader man sig indfange i dette univers bliver man passende underholdt, selv om plottet er gennemskueligt fra første side og resultatet er givet på forhånd, de tre stålmænd er parat til nye operationer for kommandørkaptajn Jensen, og vi er kun nået til midten af 1944.