Bøger / faglitteratur / opskrifter

Strik det! : 21 smukke strikkeopskrifter


Beskrivelse


Fine strikkede trøjer, huer mm. i voksenstørrelse. Udover opskrifter får du gode tips til at opnå succes med dine strikkeprojekter. Til strikkere, særlig velegnet til begyndere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. nov. 2024

af

af

Laura Winding

d. 22. nov. 2024

Fine strikkede trøjer, huer m.m i voksenstørrelse. Udover opskrifter får du gode tips til at opnå succes med dine strikkeprojekter. Til strikkere, særlig velegnet til begyndere.

Første del af "Strik det!" består primært af strikketips til at opnå et vellykket resultat, herunder hvordan man afkoder en opskrift, vælger garn, vasker og blokker, samt teknikforklaring i tekst og trin for trin-fotos af patentstrik og italiensk aflukning. Du får også en oversigt over vigtige forkortelser samt en slang-ordbog over en anden slags forkortelser som fx UFO (unfinished object) og SSS (Second sock syndrome). Bogens anden del indeholder opskrifter til voksne med forskellige teknikker som flerfarvestrik, patent, struktur mm. Nogle projekter har også broderede og hæklede detaljer, fx hæklede knapper som matcher din cardigan. Opskrifterne indeholder oversigt over mål, pindestr, garn og udstyr samt detaljeret vejledning, fotos og evt diagram.

Særligt for begyndere er det smart, at der i bogens indledende del bruges krudt på at forklare, hvad der er vigtigt i en opskrift. Bogens projekter har ikke den store variation, men igen er de grundige instrukser meget værd for nye strikkere. Vær obs på, at designs'ene er til den løse side, så foretrækker du et mere tætsiddende resultat, skal du gå 1-2 størrelser ned.

Se også forfatterens YouTube-kanal for hjælp: Kutovakika. God begynderstrik findes også i: Strik med fluff & farver.