Susy og sigøjnerpigen

Kan man lide blanke, uforpligtende underholdningsbøger, hvor ingen alvorlige problemer, udover de rent spændende, opstår, hvor hjemmene står for hygge og god mad, og hvor børnene har allemuligheder for ridt i skoven, ture på fjorden, besøg på herregården o.s.v., må det være Susy-bøger. Typisk for mange seriebøger er, at kun hovedpersonen er initiativrig, her er det Susy og til delsbroderen Christian, der er fut i, veninderne Solveig og Vibeke er nogle blodfattige skikkelser, og sigøjnerpigen Tania, som børnene redder fra grusomme plejeforældre, giver heller ikke forf.lejlighed til at give en karakterbeskrivelse end ikke et troværdigt billede af sigøjnerliv. Orig.udg. af bogen er som bekendt af ældre dato, denne udg. er bearbejdet af Lis Riedel, således atdagligdagens ting er nutidige, f. eks. spiser man nu ymer til morgenmad. Maggi Baarings illustrationer er skiftet ud med tegninger af Mette Brahm Lauritsen. Let at læse, store klare typer. Fra9-års alderen.

Læs hele vurderingen

Susy er på morgenridetur i skoven. Fra en nærliggende mose høres råb om hjælp. Susy iler til, finder en sorthåret sigøjnerpige, der er lige ved at drukne. Susy redder pigen, men hun løberstraks sin vej - synlig forskræmt. I den følgende tid funderer Susy og hendes to veninder meget over denne sigøjnerpiges skæbne, og de finder ud af, at hun opholder sig hos et par ondestedforældre, som er ved et omrejsende Tivoli. Flere forsøg på kontakt mislykkes, men ved politiets hjælp lykkes det til sidst at få pigen befriet. Som hævn for denne handling sætter stedmoderenild på godsets lade, som brænder totalt ned. Og hvem opklarer så denne pyromanaffære? Susy, naturligvis. Handlingen forekommer ganske usandsynlig. Naivt dagdrømmeri blandet med lidt almanakdramatiker fremstillet i en så overfladisk stil, så den mister enhver gran af troværdighed. Hos os har vi ingen Susybøger - vi agter heller ikke at anskaffe dette eksemplar i serien.

Læs hele vurderingen