Syndere i paradis

De første hundrede sider af denne underholdningsroman går trægt med at samle en flok forskelligartede typer, for ikke at sige klicheer, i den eksklusive pension, som den amerikanske Liz med sikker smag har indrettet på en smal landtange ved Acapulco, Mexico. Der er alt fra en hårdtdrikkende, gæv ældre dame, en latterlig bøsse og en dum blondine medbragt af en fhv. Tarzan og til en genem svindler og en intellektuel spradebasse, samt diverse andre. Dernæst udsættes de for jordskælv og oversvømmelse, dramatiske dødsfald decimerer bestanden, men til gengæld dukker et amerikansk TV-hold op for at lave spændende reportager fra disse overklassemenneskers truede ferieparadis. - Det gælder absolut ikke om at redde dem, men om at lave en god lang serie fra det virkelige livs dramatiske afdeling, og både TV-folkene og Dennis giver den hele armen: der elskes, hades, svindles, intrigeres, én bliver gravid og redder derved sit ægteskab, en anden dør i barselsseng (men det var bare enmexicaner) og enkelte af papfigurerne får lov at vise deres anden side i denne mere begivenhedsrige del af bogen. - Hvor første del forekom mig at være direkte kedelig, foruden at den er snobbet og uvittig, så nærmer anden del sig mere det akceptable med sine tilløb til satire over sensationsjournalistik. Jeg kan dog kun anbefale den til vordende ugebladsnovelleskribenter, der her hos en erfaren og kynisk læremester kan få handlingsstumper og persontyper nok til et helt års produktion.

Læs hele vurderingen

Humoristisk amerikansk roman. Forf. mest kendt for Tante Mamie. Handlingen er henlagt til en hotelpension i Mexico ejet af Liz og gift med en mexicansk dagdriver. Personerne (hotelgæster ogpersonale) er alle karikaturer af overklassetyper, bondefangere, bøsser og/eller forlenet med solide nordamerikanske fordomme om f.ex. mexicanere. 1. del af bogen er præsentation af de personer,der er samlet i pensionen, der ligger på en halvø, der efter et jordskælv bliver en ø. Myndighederne har ikke mulighed for at yde hjælp de første dage. Bogens 2. og bedste del er en barsk og ganskevellykket satire over et amerikansk TV-selskabs udnyttelse af situationen, hvor det for TV drejer sig om at få gjort ulykken til en daglig spændende reportage "fra det virkelige liv". Undervejsforsøger forfatteren at gøre nogle af sine karikaturer til selvstændige, menneskelige væsener, men med blandet held, idet han kommer til at nærme sig triviens banale sentimentalitet. Man kan derfordiskutere om bogen ikkeer faldet i den grøft, den graver for andre in casu smarte tricks indenfor TV-industrien.

Læs hele vurderingen