Synet som sans

Sammen med 2 af Fausings tidligere værker, Drømmebilleder (1988) og Kærlighed uden ord (1991) er Synet som sans antaget til forsvar for den filosofiske doktorgrad i efterået 1995. Det er da også en ganske mageløs og dybtgående intellektuel kraftpræstation, der ligger bag det digre værk. Synet er vores vigtigste sans, siger Fausing. Forstået på den måde, at 70% af alle vore sansereceptorer er placeret i øjet. Synet står så at sige over de andre sanser, fordi det optager langt flere sansestimuli, end de øvrige. Samtidig har synet et dybt kulturelt fundament i både mytologi, kulturhistorie og medier. Det bringer Fausing rundt på en grundig og af og til svært tilgængelig og lidt omstændelig odyssé i Kieslowskis og David Lynch's film, i reklameverdenen, i middelalderens gys og eventyr, i fotografiet og i kristendommens grundsyn, for blot at nævne nogle få. Bogen er naturligvis rigt illustreret, desværre er en del af billederne Fausings egne affotograferinger fra TV-skærmen med etganske betragteligt kvalitetstab til følge. En sikker sans for sprogets nuancer 'synliggør' de mange teorier. Bogen er forsynet med engelsk resumé, emne-, titel- og navneregister, noteapparat og litteraturhenvisninger.

Læs hele vurderingen