Et yngre par flytter ud til den irske vestkyst. De lever et stille liv og følger vejret og årstidernes skiften. Der sker ikke meget omkring dem, men læsere af eftertænksomme romaner i et udsøgt sprog vil vide at sætte pris på denne roman.
Bell og Sigh er i tyverne, da de flytter sammen i et hus langt ude på landet. De har hverken store armbevægelser eller ambitioner, men lever et enkelt liv, hvor de efterhånden vokser helt sammen. De har ikke blik for, hvordan man vedligeholder et hus eller ejendele, og med tiden er de fleste af deres ting gået i forfald, uden de har opdaget det. De gør heller ikke meget rent og ser ingen mennesker. Til gengæld trives de med de daglige rutiner og gåture med deres hunde. De har altid fokus på det nærliggende bjerg, men der skal gå otte år, før de får det besteget. Det er irske Sara Baumes (f. 1984) tredje roman.
Mageløs roman. Sproget er nuanceret og meget smukt med bevidste suggestive gentagelser og en del usædvanligt layoutede sætninger. Der sker stort set ikke noget, og alligevel er det en meget fascinerende og stemningsfuld roman. Den kræver en tæt læsning og giver i den grad stof til eftertanke.
Andre stærke samtidige irske forfattere er fx Maggie O'Farrel og Sally Rooney, som også har noget på hjerte og et usædvanligt sprogligt overskud.