Når man som Taco er et væsen fra en anden planet, kan man godt forundres over de helt almindelige ting, der sker i en helt almindelig familie. Letlæsning for 8-9-årige.
I "Taco og en helt almindelig familie" møder vi rumvæsnet, Taco, der er på mission på Jorden. Han er havnet hos en helt almindelig familie og oplever nu for første gang en helt almindelig morgen, hvor alle skal i bad, have kaffe, skal ud af døren, ikke kan finde deres ting osv. Heldigvis er Taco et venligt væsen, så han hjælper familien. I "Taco og monster på gåtur" er Taco ude at lufte familien Stens hund, som egentlig hedder Dorris. Taco synes, den er et monster. Familiens hund trækker afsted med Taco, tisser på gaden, laver lort på et tæppe, hvor der sidder en familie på skovtur og stjæler en pølse fra en pølsemand. Taco registrerer det hele og sender sin rapport hjem til sin egen planet.
Begge bøger starter helt ens med at Taco præsenterer dem, der er med i historien, for beboerne på hans egen planet. De slutter også ens, nemlig med at forfatter og illustrator træder ind i bogen efter fortællingen om Taco er færdig for at svare på et par personlige spørgsmål. Spørgsmålene virker lidt overflødige, da de ikke har noget at gøre med historien om Taco. Bøgerne om Taco er små hverdagshistorier, og der er illustrationer på alle opslag, der understøtter fortællingen.
En anden og lidt frækkere historie om hunde og katte er De tre. Bind 1De tre. Bind 1 : Da Simba og Carlo fandt en killing på vejen.