Tarzan, junglens herre

9. Tarzanbog. Det er lidt forvirrende med en indledning, der hævder, at had og hævn er forbeholdt mennesket, når dyrene hele serien igennem har hadet og hævnet sig i rigt mål. Således også her. En amerikaner kommer tilfældigvis til en skjult dal, hvor efterkommere af engelske korsfarere har levet i 750 år i den tro, at de stadig er omringet af saracenere. Ingen har tænkt sig at gå ud for at se efter. Amerikaneren klarer sig fint i det middelalderlige miljø, hvad der får een til at tænke på både Mark Twain og Rider Haggard, uden at man dog tager fejl. Som sædvanlig er der flere sideløbende handlinger, der kædes ind i hinanden, og i allersidste linie mødes Tarzan som sædvanlig med sin trofaste Jane. Utroligt, at hun finder sig i det. Se iøvrigt Tarzan, abernes konge (72.06.09).

Læs hele vurderingen

Se bedømmelse af bind 1 (Tarzan, abernes konge, 72.06.09), bind 2 (Tarzan vender tilbage, 72.06.15) og bind 3 (Tarzans søn, 72.06.16).

Læs hele vurderingen