Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Tasketøsen og hende Anja


Beskrivelse


Lena er blevet 14 år og glæder sig til, at Anja skal komme på weekend. Men Anja opfører sig mystisk og pludseligt er hun væk. Lena forstår, at hun ikke må svigte sin veninde.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. aug. 2003

af

af

Betty Folino (skole)

d. 4. aug. 2003

Fortsættelse af Tasketøsen i Ok -serien. Lena er blevet 14 år. Hun har fået en "gave", hun ikke er særlig glad for. Hendes mor er nemlig gravid med sin nye mand, og det synes Lena er noget rod. Hun glæder sig til at få besøg af den lidt mystiske Anja og forventer, at de skal snakke og hygge. Men Anja opfører sig mærkeligt og pludselig er hun væk. Hvor meget af det, Anja har fortalt er sandt, hvor meget er løgn? Lena føler sig usikker på sin veninde, men føler alligevel et ansvar og en forpligtelse til at hjælpe. På trods af de begrænsninger, en tekst med lix 14 rummer, lykkes det HH at komme ind på mange væsentlige problemstillinger om, hvad det vil sige at være venner. Hvor langt skal man gå for at hjælpe en ven i nød? Hvor meget skal man tage ansvar for hinanden? Hvad vil der ske, hvis man svigter og vender ryggen til? 2. del følger flot op på 1. del mht. indhold og spænding. Ligesom 1. del er teksten sat i blokke a 5-10 linier. Sammensatte ord er delt. Teksten er delt i 12 korte kapitler, med en sort/hvid stemningsfyldt tegning af P. Thaulov til hvert kapitel. Forsiden, i Ok-seriens genkendelige stil, viser to piger i fortrolig snak, et godt billede af bogens indhold. Til læsetræning for unge læsesvage og frilæsning fra 11 år.