Redaktørerne har opfordret en række teaterpersonligheder til ud fra hver deres faglige synsvinkel at skrive et manifest om fremtidens teater. Forfatteren Jokum Rohde begynder flimrende og rodet, teaterchefen Henrik Hartman har 16 korte trossætninger om det nødvendige teater, dramaturgen Karen-Maria Bille ønsker at bringe dramaturgens legitimeringskrise til ophør. Instruktøren Katrine Wiedemann skriver personligt og godt om ansvaret for, at historien kommer til at fungere på scenen. Scenografen Louise Beck beskriver den eksperimentelle scenografi som en evolutionær kunstart, der bruger alle slags av-midler med sans for form og rum. Skuespilleren Jens Albinus mener, at teatret må oprette et værditømt rum og tale ind i det med munter illusionsløshed. Kritikeren Anne Middelboe Christensen stiller korte og velformulerede krav til anmelderne. Lektor Niels Lehmann ser kritisk på de traditionsforagtende avantgardister, hvorimod transavantgardisterne søger det interessante i både gamle og nye teaterformer. Artiklerne peger i mange retninger og henvender sig til læsere, der er engagerede i teaterkunsten.