Pragerskolen omfattede en kreds af fremtrædende lingvister og er dannet i 1920'erne. Den kendetegner en form for strukturalisme, hvor hovedinteressen er at analysere, hvordan tegnsystemer bruges i forhold til konkrete kommunikative formål. Bogen gennemgår de grundbegreber i Pragerskolens teori, der anvendes til at undersøge og beskrive teksters opbygning. Efter en meget detaljeret gennemgang af de enkelte komponenter giver bogen tilsidst en anvisning på, hvordan disse grundbegreber anvendes til konkret tekstanalyse, hvilket illustreres med eksempler fra danske tekster. Bogen er på universitetsniveau og henvender sig til sprog- og litteraturstuderende samt forskere. Udover et stikordsregister afsluttes bogen med en fyldig litteraturliste, hvoraf en del dog er på tjekkisk.