Kampsportseksperter fra hele verden er inviteret til en king of fighters-turnering, der denne gang afholdes af den mystiske "R". Elisabeth, Ash, Kyo og mange andre er klar til kamp. Fra 10 år.
Global Match er en genudgivelse af det oprindelige The King of Fighters XIII fra 2010. I spillet vælger man et hold af tre kæmpere fra en lang liste af karakterer, der hver har deres egne stilarter som kenpo, sumobrydning, muay thai, taekwondo mm.. Spillet er et 2D kampspil, der på hel traditionel vis sætter to kæmpere overfor hinanden. Ved at udføre slag, spark, kast og specialangreb gælder det om at få modstanderens energi-bjælke tømt. Systemet er enkelt, men der er masser af variation i karaktererne og mange kombinationer af angreb. Global Match optimerer online spil via en lobby, så man altid har nogen at kæmpe imod. 2D grafikken er stilren.
Der er en historie, der strækker sig igennem flere King of Fighters-spil, men den er umulig at følge, hvis man ikke er hardcore fan. Heldigvis er The King of Fighters XIII et af de absolut bedste kampspil i serien. Spillets action er hurtig, der er masser af variation i kampene og grafikken er fantastisk. Spillet er svært at komme udenom, hvis man er fan af 2D kampspil.
Det nyeste spil i serien er The King of Fighters XV (2022). Spillene kan bedst sammenlignes med de klassiske spil i Street fighter - 30th anniversary collection (Nintendo Switch).