The waiting room

"Den britiske gruppe har siden debuten i 1993 dyrket deres helt egen mol-stemte elegance med Stuart A. Staples' skælvende baryton som fikspunkt. Og det fortsætter de ufortrødent, og ganske succesfuldt med, på deres tiende studiealbum ... Allerbedst er (...) de stunder, hvor gruppen overrasker med nogle - for Tindersticks - højst atypiske elementer. »Were We Once Lovers?« er f. eks. båret af en slagbas-figur, der giver frækt hoftestødende modspil til de blå Fender Rhodes-akkorder og Staples' desperate linjer: »I cannot care if it's the caring that's killing me!«. Ligeledes positivt overrasket bliver man på den efterfølgende »Help Yourself«, der med et simrende groove, eksotiske stød i blæsersektionen og sirlige guitarmønstre lyder som Tindersticks på ørkenvandring i Vestafrika. Mere af den slags fremover, tak! Helt samme eventyrlyst finder man nemlig desværre ikke på resten af albummet".

Læs anmeldelse

"Et album, hvor Tindersticks afprøver grænserne ved at skubbe blidt til dem. Produktionen og arrangementerne er delikat genreafsøgende på et album, hvor Tindersticks viser, at de både er sig selv tro og har nyt at bringe til torvs ... Filmiske lydspor og mere kontante numre kæmper indimellem lidt for at finde den rette balance, men akilleshælen er sangskriveriet, hvor Tindersticks har svært ved at levere helt så mindeværdige sange, som da de slog tidens tone an for efterhånden 20 år siden. Nu skriver de så bare gode sange og arrangementer, og stilen er stadig unik. Så en køn og særlig plante i et diskret hjørne af tilværelsens store venteværelse er Tindersticks stadigvæk".

"Et formfuldendt opus, der står på et sikkert fundament af erfaring og indsigt".