Bøger / faglitteratur / strikkeopskrifter

Tidløs strik


Beskrivelse


Enkel og klassisk strik i neutrale farver til kvinder i alle størrelser. Bogens opskrifter kan strikkes af øvede strikkere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. feb. 2025

af

af

Louise Urban Andersen

d. 7. feb. 2025

Enkel og klassisk strik i neutrale farver til kvinder i alle størrelser. Bogens opskrifter kan strikkes af øvede strikkere.

I forordet beskriver Sari Nordlund, hvordan hun finder inspiration til sine projekter fra bl.a. kunst og litteratur, og hun fortæller, at hun har navngivet bogens modeller efter græske muser og andre sagnomspundne skikkelser. Herefter følger en række tips til at perfektionere resultatet af strikningen, bl.a. tilpasning af mål, strikkeprøve og blokning af det færdige arbejde. Der er en oversigt over forkortelser samt en guide til læsning af diagrammer og strukturstrik. Derpå findes de 22 opskrifter, der indeholder strømper, sweatre og huer. Der er også en opskrift på bl.a. jakke, en top og tørklæder. Ved hver opskrift er der angivet størrelser fra XS-5XL, garnforslag og strikkefasthed. Bagest i bogen er der diagrammer til de forskellige modeller i mønsterstrik.

Bogens opskrifter indeholder en del teknikker, der kan strikkes af de øvede strikkere, men ved hver opskrift angives også alternative teknikker, der kan gøre opskriften lettere. De færdige modeller i bogen er yderst smagfulde og holdt i neutrale farver, der understreger det tidløse sigte, som Sari Nordlund har med opskrifterne i denne bog.

Klassisk og tidløs strik findes bl.a. også i Klassisk strik.