Under denne mystiske titel gemmer sig en gensplejsningsgyser, om de kræfter der kan sættes igang når mennesket griber ind i naturens orden. I 1996 er den amerikanske høst for tredje år i træktruet af tørke og kolossale mængder af bladlus. Et forskerteam har udviklet en gensplejset rovmide og i den desperate situation får firmaet godkendelse, og salget går igang. Bert Klinger, endriftig farmer i Pennsylvania er en af de første der modtager rovmiden. Han udsætter dem på sine svært angrebne marker, og hopla, inden tre døgn er alle bladlusene borte, men nu går alting galt,rovmiderne formerer sig i milliardmængder, undergår hastige mutationer, og pludselig er civilisationen truet. En elementært spændende roman om de farer der lurer når mennesket forsøger at legeVorherre og manipulere med arvemassen, som Niels E. Nielsen, på trods af historiens forudsigelighed, får videre-bragt vedkommende og fængslende i en knap og koncis fortællerstil, hvor al ordensundergang ikke udpensles, menhvor det enkelte menneskes skæbne desto stærkere går igennem.