Peter Esterhazy er et af 'Navnene' i ny ungarsk litteratur, denne bog er hans første udgivelse på dansk. Bogens form er fragmentarisk, sammensat af erindringsbilleder udsprunget af de tankerman kan gøre sig, når ens mor er død, om familieliv, søskende, små og store begivenheder fra et fælles dagligliv. Også moderen kommer til orde i afsnit om egen barndom og voksent liv. Disse kortekapitler kontrasteres eller udvides med citater fra en lang række forfattere, f.eks. Camus, Mallarmé, Musil, Paulus, Pascal og Wittgenstein samt en række østeuropæiske navne, som ikke siger mig såmeget. Disse citater er dels korrekte, dels korrigerede i forhold til det fiktive stof. Men udbyttet af læsningen er ikke afhængig af, hvor langt man kan gennemskue dette litterære puslespil. Jegkan forestille mig, at det har været svært at oversætte bogen, fordi Esterhazy har en meget personlig stil og et flot forhold til sproget som arbejdsredskab, men resultatet er blevet udmærket.Bogens publikum vil væreat finde blandt de mange, der har stillet op i kø for at låne bøger som Kunderas Tilværelsens ulidelige lethed.