De første bøger i serien udkom i foråret 1993. De hed Malthes forår og Malthes sommer. Her følger så de sidste to, der er bygget efter samme koncept. De fortæller, hvad forfatterens søn - den6-årige Malthe - oplever efterår og vinter. Om efteråret samler han æbler og svampe, finder flotte blade, bygger huler, er med til at slagte hanekyllinger, klatrer i træer osv. Om vinteren besøgerhan en stendysse i skoven, samler uglegylp og fjer, fodrer får, sælger vintergækker og andre forårsbebudere, finder tilstrækkeligt med sne til en snebold, er med til at styne piletræer etc. Bøgerneer illustreret med gode, store farvefotografier. Teksten er simpelthen herlig. Forfatteren fortæller med afdæmpet lune, og han forstår at give udtryk for børns måde at anskue tingene på. En godoplæsningsbog for de 4-7-årige. På skolebiblioteket kan den bruges til alm. hjemlån og til oplæsning for små grupper i indskolingen f.eks. i forbindelse med emnearbejde om årstiderne. Kan selvlæsesfra 4. klassetrin,men da vil identifikationsmulighederne med hovedpersonen være passé.