Denne antologi indeholder atten tekster forfattet af atten danske skribenter, som hver giver deres personlige reflekterede forslag til, hvad livsglæde kan være. Det er de nemlig blevet bedt omaf bogens to redaktører, Herdis og Johannes Møllehave, der i forordet selv forsøger at indkredse begrebet livsglæde. Andetsteds i bogen får Herdis sit eget kapitel. Blandt bogens øvrige bidragyderetælles navne fra den litterære verden bl.a: Martha Christensen, Vagn Lundbye og Sten Kaalø samt personer fra medierne som Lone Kühlmann og Hanne Reintoft. Hensigten er at indfange, begrebet,fornemmelsen, tilstanden livsglæde, og hvis man skal uddrage en fællesnævner af eksemplerne bliver det først en afgrænsning af, hvad livsglæde ikke er: fjollet grineri og arrangeret munterhed. Detkan derimod være en evne til at undres, en mild solid tro på det gode og en pludselig lykke over at være til. Og livsglæde har ikke altid noget med ydre livsvilkår at gøre. "...livsglæden er ikkepå mode", skriver PalleLauring i denne bog, men den har alligevel anvendelsesmuligheder på biblioteket på basis af dens jævnt velformulerede og positive indfaldsvinkel til et vanskeligt og følsomtemne.