Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Toso vil vinde


Beskrivelse


Toso vil finde en skat. Rosa er sur. Hun vil ikke være med. Rosa tryller, så Toso ikke kan få fat i skatten. Toso tager hatten på og tryller, så dragen flyver væk med Rosa.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. aug. 2011

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 16. aug. 2011

Trolden Toso er en serie af letlæselige frilæsningsbøger med lix 3 - LETtal 11. Serien består foreløbig af 12 små bøger. Serien egner sig til begynderlæsere fra 1. klasse.

Teksten er sat i små blokke ved illustrationer, der understøtter teksten. Der er benyttet mange lette ord, gentagelser af ord og vendinger. Illustrationerne er farvelagte tegninger. På bøgernes sidste opslag, udvider illustrationen tekstens plot. For nogle børn, tror jeg, tegningerne af troldene vil forekomme lidt uhyggelige. Teksterne drejer sig om at trylle og drille hinanden. Bøgerne handler om troldene Toso og Rosa. I alle bøgerne bliver de og deres tryllehat præsenteret på 1. opslag. Rosa narrer i alle bøgerne Toso, når hun tager tryllehatten på. På bøgernes sidste side tager Toso affære. Han tager tryllehatten på og narrer Rosa til gengæld.

Forlaget har udgivet flere letlæselige serier med samme målgruppe - bl.a. serien Året rundt. Serien fra Alrune om Den lille heks af Charlotte Fleischer synes jeg bedre om, idet plot og layout fremtræder sjovere og mere børnevenligt.

Bog 7-12 i serien Trolden Toso er letlæselige frilæsningsbøger, der ikke gør det store indtryk på lektøren. Jeg er lidt i tvivl, hvordan de små begynderlæsere fra 1. klasse vil modtage denne serie. Generelt kan man sige, at de drejer sig om to trolde, der driller hinanden. Bøgerne er hurtigt læste - men nok også hurtigt glemte.