Trediepersoner

Man kan uden videre fastslå, at Zeruneith er uhyre vanskelig at læse. Det skyldes hverken uklarhed eller skødesløshed, tværtimod er han enorm præcis og koncentreret, hans tekst er presset til det yderste. Trediepersoner beskriver en række menneskelige forløb og tilstande i en sproglig form, der ligesom udvikler sig selv og danner sin egen form. Han ironiserer flere steder over den traditionelt fortalte historie, et sted taler han om at »en roman kræver tider med større harmoni, en roman kræver en hel del mer«. Det er en meget eksklusiv digtning, på samme tid asketisk og fuld af allusioner, der ikke uden videre lukker sig op. Den er for de meget få læsere.

Læs hele vurderingen