Debutroman af engelsk kortfilminstruktør, der bygger videre på historierne om en yderst excentrisk hertug, der byggede et system af underjordiske tunneler på sit vældige gods. Det meste af bogen er uddrag fra Hans Nådes dagbøger, ind i mellem kommer korte afsnit, hvor nogle af hans mangfoldige tjenestefolk kommer med deres iagttagelser af deres venlige, men meget specielle herre, der bliver mere og mere sindssyg og ender med at trepanere sig selv og løbe nøgen rundt. Den meget rige og ensomme hertugs optegnelser er præget af hans kroniske hypokondri og selvoptagethed. Enkelte steder er det lidt morsomt, f.eks. når han beskriver en fejlkonstrueret bassethund, men ellers synes jeg, at det er af begrænset interesse at læse om hans bizarre påfund og deltage i jagten på hans barndoms traume. Bogen har en interessevækkende forside, men at det skulle være en fascinerende og sprudlende roman med en af litteraturhistoriens mest uforglemmelige hovedpersoner, som det hævdes på bagsiden, finder jeg stærkt overdrevet. Den var short-listed til Bookerprisen i 1997.