Uffe Harders forfatterskab er ind imellem blevet karakteriseret som eksklusivt og utilgængeligt, men ved læsning af dette udvalg foretaget af Bo Green Jensen, forekommer det mig at være enforældet karakteristik. Frem for alt er Harder en suveræn stilist, der med sin fantastiske sprogfornemmelse får sagt lige præcis, hvad han vil. Får viderebragt sine tanker og sansninger ofte viaindirekte ræsonnementer og sproglige sonderinger. Med i udvalget her er digte fra 10 bøger udgivet i perioden 1954-82, der viser Harders udvikling fra en debut præget af omgang med især franskedigtere frem til halvfjerdsernes mere tidsnære poesi, hvor temaer som økobalance og atomkraft kommer ind i billedet. Harders ærinde formuleres nu ikke i store retoriske herresving, men forsigtigtog nænsomt nærmer han sig i sin poesi beskrivelsen af det moderne menneskes grundvilkår, som han anskuer fra mange forskellige vinkler. For biblioteker, der kun har forfatterskabet repræsenteretmed enkelte bind er hermulighed for at indkøbe et fyldigt og dækkende udvalg.