Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Under verden - bag skærmen - over enhver forstand


Beskrivelse


Fantasy. Pigen Katrine bliver på mystisk vis overført til Underverden via et ikke helt almindeligt fjernsynsprogram. Sammen med nogle af Underverdens beboere skal hun forsøge at finde de sagnomspundne "Verners Hjerner", som er et avanceret computerprogram, der styrer Underverden. Men de onde Natmænd har også fået den samme ide.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Vera Jensen

2008

Bogen henvender sig til alle elskere af fantasy, og disse skal være rimeligt gode og rutinerede læsere.

Nis Rasmussen har tidligere udgivet bl.a. Karavanen - og andre gysere, 2006 og Mumien og andre gysere, 2006. Gys og fantasy er tilsyneladende Rasmussens speciale, og han har da også et godt tag på disse genrer. Herværende fantasybog er velskrevet, spændende og uhyre fantasifuld. At lade en tv-udsendelse være en port mellem to verdener er set før, men Rasmussen slipper godt fra det og formår at give plottet sin egen personlige drejning. Den underverden, som hans personer bliver overført til, er skildret med frodig fantasi og sans for stemningsskabende elementer. Fængende og farverig forside.

Herværende bogs målgruppe vil også få stor fornøjelse af Maud Mangolds 2 fantasyværker: Glasperlerejsen, 2001 og fortsættelsen Mahogniøjet, 2002. Disse bøger handler også om nogle børn, der overføres til en alternativ verden.

En rigtig god fantasybog, som kan læses fra 12 år. Rasmussen kan gå hen og blive en dansk fantasyforfatter af format.