"Sort Sols store succes 'Glamourpuss' (...) [er] atter tilgængeligt på vinyl. Det er efterfølgeren 'Unspoiled Monsters' også ... I Sort Sol har man aldrig følt trang til at følge op på en succes ved at servere mere af det samme, og der er heller ingen oplagte hits at spore på det følgende album 'Unspoiled Monsters' (1996), som også er blevet genudgivet på vinyl. Det er kombinationen af Steen Jørgensens dybe stemme, Lars Top-Galias sydende guitarer og Tindersticks-produceren Ian Caples tidstypiske, sløve, triphoppede, elektroniske lydflader, der gør dette album til noget helt specielt".