Verden i stå

"Med sin samarbejdspartner Søren Mikkelsen lykkes det Walter at gå den musikalske planke ud i et næsten øredøvende popbrag. Det fungerer fint i afmålte portioner, og indledningssangen Indtil Du Lægger Mig På Plads rammer plet i sit voldsomme udtryk og går rent ind. Men det bliver temmelig svulstigt med den hårdt kørende elektroniske pop, der presser sangene til det yderste. Samtidig har Rasmus Walter svært ved at holde intensiteten i de mere dæmpede nedslag, der bliver en anelse for anonyme. Ligningen går dog op i den fine Om Og Om Igen".

"Med sin samarbejdspartner Søren Mikkelsen lykkes det Walter at gå den musikalske planke ud i et næsten øredøvende popbrag. Det fungerer fint i afmålte portioner, og indledningssangen Indtil Du Lægger Mig På Plads rammer plet i sit voldsomme udtryk og går rent ind. Men det bliver temmelig svulstigt med den hårdt kørende elektroniske pop, der presser sangene til det yderste. Samtidig har Rasmus Walter svært ved at holde intensiteten i de mere dæmpede nedslag, der bliver en anelse for anonyme. Ligningen går dog op i den fine Om Og Om Igen".

"Albummets titelnummer »Verden I Stå« er en klassisk kærlighedstraver. Komplet med at svæve vægtløst gennem den nat, som man bare ønsker skal vare evigt. Andre numre som »På en dag som i dag« og »Om og om Igen« er bare kedelige i al deres anonymitet og evige kredsen om tosomhedens anatomi. Det er egentlig først, når man kommer frem til et nummer som »Dit Nordlige Sind«, at man atter bliver hevet ud af dvalen. Med et nummer, hvor Walters vokal på sine bedste steder kan lyde en lille smule som Lars H. U. G. Dog kun momentant for øjeblikket efter er vi tilbage i vanligt trav".

Læs anmeldelse

"Albummets titelnummer »Verden I Stå« er en klassisk kærlighedstraver. Komplet med at svæve vægtløst gennem den nat, som man bare ønsker skal vare evigt. Andre numre som »På en dag som i dag« og »Om og om Igen« er bare kedelige i al deres anonymitet og evige kredsen om tosomhedens anatomi. Det er egentlig først, når man kommer frem til et nummer som »Dit Nordlige Sind«, at man atter bliver hevet ud af dvalen. Med et nummer, hvor Walters vokal på sine bedste steder kan lyde en lille smule som Lars H. U. G. Dog kun momentant for øjeblikket efter er vi tilbage i vanligt trav".

Læs anmeldelse

"Efter mange magre år i rockbandet Grand Avenue kan man næsten ikke fortænke Walter i at klynge sig til gennembruds-formularen, og vi får mere lineær og svulstig electronicapop med en martret emotionel indlevelse, der ikke kender til mådehold. Det fungerer grundet de slagkraftige refræner, men ikke takket være Walters tekster. De er præget af luftige betragtninger i brudstykker om dig-ogmig-knas med en ensformig bekymret tone, der virker langtidsudlånt fra Medina".

"Allerede på sit forrige album lukkede Walter den kølige elektronik ind, og nu er guitaren trådt helt i baggrunden. Og det er en skam. Trommemaskiner og humørsyge synthesizere kan ellers sagtens løfte en god popplade - bare spørg Marie Key - men Walters elektronisk funderede pop mangler slagkraft. Dels savner jeg den ubesværede elegance, der prægede en brusende rocksang som 'Dybt vand' fra hans debut".

"Allerede på sit forrige album lukkede Walter den kølige elektronik ind, og nu er guitaren trådt helt i baggrunden. Og det er en skam. Trommemaskiner og humørsyge synthesizere kan ellers sagtens løfte en god popplade - bare spørg Marie Key - men Walters elektronisk funderede pop mangler slagkraft. Dels savner jeg den ubesværede elegance, der prægede en brusende rocksang som 'Dybt vand' fra hans debut".

"Efter mange magre år i rockbandet Grand Avenue kan man næsten ikke fortænke Walter i at klynge sig til gennembruds-formularen, og vi får mere lineær og svulstig electronicapop med en martret emotionel indlevelse, der ikke kender til mådehold. Det fungerer grundet de slagkraftige refræner, men ikke takket være Walters tekster. De er præget af luftige betragtninger i brudstykker om dig-ogmig-knas med en ensformig bekymret tone, der virker langtidsudlånt fra Medina".