Musik / r&b

After hours


Anmeldelser (10)


Gaffa [online]

d. 20. mar. 2020

af

af

Jens Dræby

d. 20. mar. 2020

"Det er business as usual med The Weeknd, at albummet udkommer, og det er strøet til med guddommelige popskæringer sammen med en masse andet ... After Hours er en umådelig lytteværdig plade, men den savner retning og vision ... Tilbage er til gengæld en udvalgt håndfuld numre, der fortjener genlyt en masse".


Soundvenue

d. 24. mar. 2020

af

af

Kristian Karl

d. 24. mar. 2020

"Det er et farvel til de kompromisser og eksperimenter, der prægede tiden efter 'Can't Feel My Face' til fordel for én lyd, der for alvor føles som The Weeknds egen. Ringen er dermed sluttet, og Abel Tesfaye har endelig skabt den perfekte fusion af natte-r'n'b og stadionpop, han har søgt efter siden gennembruddet i 2011 ... Det føles som om, den her kølige, synthbaserede pop er The Weeknds egen verden. Han har fjernet næsten alt, der ligner danseabel disco, varm soul eller klassisk r'n'b til fordel for isnende pop ... 'After Hours' (...) er fortsat en samling forførende popsange ".


Soundvenue

d. 24. mar. 2020

af

af

Kristian Karl

d. 24. mar. 2020

"Det er et farvel til de kompromisser og eksperimenter, der prægede tiden efter 'Can't Feel My Face' til fordel for én lyd, der for alvor føles som The Weeknds egen. Ringen er dermed sluttet, og Abel Tesfaye har endelig skabt den perfekte fusion af natte-r'n'b og stadionpop, han har søgt efter siden gennembruddet i 2011 ... Det føles som om, den her kølige, synthbaserede pop er The Weeknds egen verden. Han har fjernet næsten alt, der ligner danseabel disco, varm soul eller klassisk r'n'b til fordel for isnende pop ... 'After Hours' (...) er fortsat en samling forførende popsange ".


Gaffa [online]

d. 20. mar. 2020

af

af

Jens Dræby

d. 20. mar. 2020

"Det er business as usual med The Weeknd, at albummet udkommer, og det er strøet til med guddommelige popskæringer sammen med en masse andet ... After Hours er en umådelig lytteværdig plade, men den savner retning og vision ... Tilbage er til gengæld en udvalgt håndfuld numre, der fortjener genlyt en masse".


Politiken

d. 25. mar. 2020

af

af

Lucia Odoom

d. 25. mar. 2020

"The Weeknds ensomhed handler om at flygte fra sit destruktive selv, flygte fra samfundet, hverdagens regime og dagslysets blændende trivialitet. Lyden af denne flugt er mørke og mudrede R&B-sange, der lyder som smukke mareridt. Albummets anslag er en beskidt skriftestolsberetning, og de første sange giver plads til djævelsk tung bas og sprøde beats, der lyder som hjertet, der hamrer mod asfalten. Sangene er komponeret, som The Weeknd har lydt på sine seneste tre udgivelser, men langsomt gennem albummets 14 sange brydes mørket af et kraftfuldt 80'er-neonlysværd, der skærer igennem nattehymnerne ... Hans musik holder fortsat ikke af hverdagen, men man kan lade sig rive med af hans iskolde sange om at have de mest synlige selvforskyldte blå mærker".


Politiken

d. 25. mar. 2020

af

af

Lucia Odoom

d. 25. mar. 2020

"The Weeknds ensomhed handler om at flygte fra sit destruktive selv, flygte fra samfundet, hverdagens regime og dagslysets blændende trivialitet. Lyden af denne flugt er mørke og mudrede R&B-sange, der lyder som smukke mareridt. Albummets anslag er en beskidt skriftestolsberetning, og de første sange giver plads til djævelsk tung bas og sprøde beats, der lyder som hjertet, der hamrer mod asfalten. Sangene er komponeret, som The Weeknd har lydt på sine seneste tre udgivelser, men langsomt gennem albummets 14 sange brydes mørket af et kraftfuldt 80'er-neonlysværd, der skærer igennem nattehymnerne ... Hans musik holder fortsat ikke af hverdagen, men man kan lade sig rive med af hans iskolde sange om at have de mest synlige selvforskyldte blå mærker".


Information

d. 30. mar. 2020

af

af

Louise Rosengreen

d. 30. mar. 2020

"The Weeknds fjerde album er en samling syntetisk funky og misogynt jamrende kærlighedsballader om, hvor hårdt det er at blive forladt efter at have levet et egoistisk luksusliv i overhalingsbanen med stoffer og sex som sin primære drivkraft ... Jeg tvivler på, at han selv er klar over, hvor usympatisk han fremstår, når han fralægger sig sit ansvar med, at spiritus gør ham gal, eller undskylder sin opførsel med, at han er en slave af kønsdelene på de kvinder, han konsekvent betegner som »hoes« og »bitches«? Jeg ved ikke, hvem den slags virker på. Ikke mig i hvert fald. Min kvote for misogynt ynk forklædt som hitpotent r&b er for længst brugt op".


Weekendavisen

d. 27. mar. 2020

af

af

Anders Boas

d. 27. mar. 2020

"Vi kommer med helt ind i Tesfayes dystopiske kendisliv, når han med sin skælvende falset synger om sex, drugs og dødsangst med linjer som »But if I OD, I want you to OD right beside me«. Selvom verden betragtes som spejlinger i et kokainfyldt spejl, har Tesfayes numre alligevel fejret triumfer på hitlisterne det forgangne årti. Hans nyeste album After Hours skifter mellem kulsort, syntetisk dommedags-r&b, produceret af landsmændene Illangelo og DaHeala, og mesterlig hitlisteappel dirigeret af svenske Max Martin, der kun overgås af Lennon/McCartney i førstepladser på den amerikanske singlehitliste. Tesfaye er så stærk en personlighed, at hans udtryk ikke rives fra hinanden af sporskiftene ... Albummets højdepunkter (...) er de canadiskproducerede numre som »Alone Again«, hvor lytteren kvæles forførende i rumklang, mens en sprød bas langsomt suger en gennem nummeret".


Weekendavisen

d. 27. mar. 2020

af

af

Anders Boas

d. 27. mar. 2020

"Vi kommer med helt ind i Tesfayes dystopiske kendisliv, når han med sin skælvende falset synger om sex, drugs og dødsangst med linjer som »But if I OD, I want you to OD right beside me«. Selvom verden betragtes som spejlinger i et kokainfyldt spejl, har Tesfayes numre alligevel fejret triumfer på hitlisterne det forgangne årti. Hans nyeste album After Hours skifter mellem kulsort, syntetisk dommedags-r&b, produceret af landsmændene Illangelo og DaHeala, og mesterlig hitlisteappel dirigeret af svenske Max Martin, der kun overgås af Lennon/McCartney i førstepladser på den amerikanske singlehitliste. Tesfaye er så stærk en personlighed, at hans udtryk ikke rives fra hinanden af sporskiftene ... Albummets højdepunkter (...) er de canadiskproducerede numre som »Alone Again«, hvor lytteren kvæles forførende i rumklang, mens en sprød bas langsomt suger en gennem nummeret".


Information

d. 30. mar. 2020

af

af

Louise Rosengreen

d. 30. mar. 2020

"The Weeknds fjerde album er en samling syntetisk funky og misogynt jamrende kærlighedsballader om, hvor hårdt det er at blive forladt efter at have levet et egoistisk luksusliv i overhalingsbanen med stoffer og sex som sin primære drivkraft ... Jeg tvivler på, at han selv er klar over, hvor usympatisk han fremstår, når han fralægger sig sit ansvar med, at spiritus gør ham gal, eller undskylder sin opførsel med, at han er en slave af kønsdelene på de kvinder, han konsekvent betegner som »hoes« og »bitches«? Jeg ved ikke, hvem den slags virker på. Ikke mig i hvert fald. Min kvote for misogynt ynk forklædt som hitpotent r&b er for længst brugt op".