Musik / r&b

Starboy


Anmeldelser (4)


Jyllands-posten

d. 26. nov. 2016

af

af

Peter Schollert

d. 26. nov. 2016

""Starboy" sidder som popnummer betragtet lige i skabet og får det lille ekstra med Daft Punks deltagelse. Men skal man tro teksten, er det ikke altid sjovt at være rig og berømt. Der kan være koldt på toppen og hele tiden et spil i gang med musikkolleger og lækre kvinder, som byder sig til. Denne dobbelthed præger flere tekster ... 68 minutter er i overkanten. Der er for meget fyld omkring stjernestunder som f. eks. "Sidewalks", hvor Kendrick Lamar og Sam Smith er de rigtige at have om bord, og "Six Feet Under", hvor raprobotten Future er en vigtig medspiller. Til sidst får The Weeknd igen selskab af Daft Punk for at udleve en drøm om at være Michael Jackson. Den bliver dog aldrig for alvor til virkelighed".


Politiken

d. 28. nov. 2016

af

af

Simon Lund

d. 28. nov. 2016

"Som popprovokatør og refrænsikker hitmager er The Weeknd lige til tiden: uden kontakt til andre end sig selv på sit nye album ... Det er ikke let at være The Weeknd. Et liv med sex, løgn og ensom autotune fra de krøllede lagener. Men hver gang han ræser gennem endnu en sang i en Lamborghini, kan man ikke lade være med tænke: Han skal sgu nok klare den.Hvor længe det bliver som popstjerne, er mere tvivlsomt. Der er potente hits nok på 'Starboy' til hele næste år, men der er også de første træthedstegn at spore".


Berlingske tidende

d. 29. nov. 2016

af

af

Pernille Smith Larsen

d. 29. nov. 2016

"»Secrets« overrasker positivt med en blanding af new wave glittersynths og skvulpende country slideguitar, mens Kendrick Lamar leverer et vanligt skarpt og rytmisk omskifteligt gæstevers på »Sidewalks«. At Tesfaye tæller R. Kelly blandt sine idoler, kan man høre på »True Colors«, en ballade med yndigt, dunet klaver og våde, sæbeboblelignende lydeffekter, der næsten luller én hen, mens Abel krydsforhører en ny dame om hendes fortid og hensigter. Det er i teksterne, at The Weeknd har udviklet sig mindst. Han gentager sine overfladiske beskrivelser af penge, stoffer og blowjobs i sportsvogne fra kvinder, der er lækre og upålidelige. Når de uopfindsomme linjer så bliver understøttet af kølig, sløv trap, som på »All I Know« med Future, lyder The Weeknd langt fra så spændende, som han gjorde i 2010. Der er en håndfuld numre at plukke fra »Starboy«, og det er solidt, men hvis Tesfaye vil skubbe ikke bare dyre slæder, men også poppens rammer, må han tage nogle flere chancer".


Information

d. 2. dec. 2016

af

af

Emil Eggert Scherrebeck

d. 2. dec. 2016

"The Weeknd fremstår - lidt groft sagt - mest af alt som en utilsigtet parodi på sig selv, selv om der afgjort er masser af lyspunkter".