Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Emil fra Lønneberg : en samling af sjove skarnsstreger


Beskrivelse


På gården Katholt i Lønneberg i Småland boede i gamle dage en dreng, som hed Emil. Og han var rigtig god til at finde på skarnsstreger. Her kan du læse om tre af dem. En herlig billedbog om en fræk og (lidt) sød dreng lige til at læse op for børn fra 4 år.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. sep. 2008

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 11. sep. 2008

Tre klassikere og tre fantastiske oplæsningsbøger der næppe behøver nogen nærmere præsentation og som henvender sig til de 5-9-årige og deres voksne.

I juli 2008 kom de tre bøger om Emil, nyoversat i en samlet udgave af Kina Bodenhoff. Her er de tre bøger hver for sig - i hver deres flotte omslag i enten blåt, rødt eller gult. Bodenhoff har siden Lindgrens 100 års fødselsdag i 2007, oversat en del af det populære forfatterskab. Senest Lillebror og Karlsson på taget 2007. Historien er den kendte og elskede, om drengen Emil, der hele tiden kommer til at lave en lille skarnsstreg, som meget ofte går ud over Emils far - til stor underholdning for os læsere. Hvem kan ikke huske historien hvor Emil inviterer alle fra fattiggården til julefest eller da han hejser Ida op i flagstangen! Bodenhoff har nænsomt restaureret den gamle oversættelse og opdateret fortællertonen, så den bliver mere i overensstemmelse med forfatterens oprindelige stil. Sproget er frisk, flydende og mundret. Illustrationerne, der er i s/h, og omslagsillustrationerne er Ilon Wiklands kendte.

De tre bøger er i et par centimeters lidt mindre format end flere af de tidligere bøger. I disse nye udgaver er illustrationerne i s/h. Satsen er lidt mindre. Layout og stil er stadig indbydende og med de kendte illustrationer af Emil udenpå.

En oversættelse hvor små, næsten umærkelige ændringer giver fortællingen nyt liv, så den overlever i endnu mange generationer. Der er kun en ting at sige - læs dem!.


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juni 2023

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 23. juni 2023

På gården Katholt i Lønneberg i Småland boede i gamle dage en dreng, som hed Emil. Og han var rigtig god til at finde på skarnsstreger. Her kan du læse om tre af dem. En herlig billedbog om en fræk og (lidt) sød dreng lige til at læse op for børn fra 4 år.

Emil fra Lønneberg er netop fyldt 60 år, og denne nye samling indeholder tre af de kendte skarnsstreger. Historien om dengang Emil hejser Ida op i flagstangen. Historien om dengang Emil fik hovedet ned i suppeterrinen - hele to gange, og historien om, hvordan han gør alt, hvad han kan for at hjælpe tjenestepigen Line af med en tandpine. Historier som tydeligt viser Emils store foretagsomhed, og som alle ender med det, de plejer. En tur ind i værkstedet til de mange små træmænd. Bogen er lavet i tværformat 21x27 cm og er gennemillustreret i farver.

60 år for en børnebogsfigur er meget, men Emil er hverken forældet eller støvet. Det er veloplagte og sjove historier, hvor sproget kun er ændret en lille smule i forhold til nogle af de ældre udgaver. Og både det særlige tidsbillede og humoren præsenteres så fint i de skønne og levende illustrationer, som har fået bedre plads pga. bogens format. En lækker bog på alle måder.

Emil er udkommet i utallige udgaver og modeller lige fra de klassiske kapitelbøger til letlæsning. I størrelse minder denne mest om den gamle billedbog Emil og suppeterrinen.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Verner S. Handesten

d. 19. dec. 2018

Emil er en femårs vildbasse, der laver mange skarnsstreger i og ved en dejlig bondegård i Småland. Han får hovedet til at sidde fast i en suppeterrin - lægehjælp. Han hejser lille Ida op i flagstangen - stuearrest. Han kommer til en nærliggende kaserneby, hvor der er sommerfest og gøglertelte - fupper sig til penge. Men han frelser også »den skæggede dame« fra en farlig tyv. - Typerne er store, hvilket kan hjælpe til, at denne udmærkede historie kan få selvstændige læsere allerede i 2. klasse. Bogen er egnet til højtlæsning i 1. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Karin Hansen

d. 19. dec. 2018

Om den 5-årige Emil, som "er stædig og uregerlig og kun gør hvad han selv vil. Han finder på, skarnsstreger året rundt, og alle folkene i Lønneberg, hvor Emil bor, har ondt af Emils stakkels forældre. Mindre børn har med Emil fået endnu en person, som vil blive husket blandt Astrid Lindgrens mange børneportrætter: Emil, der er så langt fra at være en engel, men som er i besiddelse af en overvældende opfindsomhed og en god forstand. En morsom, letlæst bog - måske et minde fra Astrid Lindgrens egen barndom i Småland? - hvis kapitler hver for sig udgør en sluttet historie. (»Da Emil. . . osv.). Selvlæsning fra 9 år. Højtlæsning fra 4 år.


litteratursiden.dk

d. 22. nov. 2018

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 22. nov. 2018

Bøgerne om Emil fra Lønneberg har for længst slået deres status fast som nogle af de helt store børnebogsklassikere med potentiale til at glæde mange fremtidige generationer af 5-9-årige. 'Emil fra L...


Kristeligt dagblad

d. 1. nov. 2008

af

af

Sara Nørholm

d. 1. nov. 2008


Kristeligt dagblad

d. 8. nov. 2008

af

af

Sara Nørholm

d. 8. nov. 2008



Informationer og udgaver