Musik / dansk pop/rock

Forever neverland


Anmeldelser (4)


Soundvenue

d. 19. okt. 2018

af

af

Sofie Kock Aukdal

d. 19. okt. 2018

"Stemningen går også lidt for meget i tomgang mod albummets slutning (...) Hvad 'Forever Neverland' mangler, er et par numre, hvor Mø for alvor tør springe den popformel, hun kender så godt, helt i stykker. Et par numre, hvor energiniveauet når nye højder, Løssluppenheden og den punkede attitude, der gennemsyrer hendes fremtoning og ikke mindst hendes koncerter, mangler lidt i musikken, selv om 'Forever Neverland' uden tvivl er en værdig opsamling på de seneste år i Møs vilde karriere ... Solidt, upåklageligt pophåndværk er nok det, der bedst beskriver 'Forever Neverland'. Der bliver spillet på alle de rigtige tangenter, men det er til gengæld heller ikke et album, der byder på de store åbenbaringer. Sangene rummer dog en stor grad af eftertænksomhed og en følsomhed, man sjældent har set før i Mø-regi, og det lader til, at hun ikke er bange for at snuse til melodramatiske virkemidler".


Politiken

d. 19. okt. 2018

af

af

Lucia Odoom

d. 19. okt. 2018

"Nu er Mø ude med album nummer to, 'Forever Neverland' - et album, som verden har ventet en anelse utålmodigt på, imens hun har markeret sig som en populær feature-sangerinde og muse for store navne som Major Lazor og Diplo. Utålmodigheden har især været stor, efter at hun slap den forrygende og intense ep 'When I Was Young' sidste år, men den rå, hæse intensitet er ikke så nær så slående på det nye, mere polerede album. Fra første nummer tager Mø springet ned i det hedonistiske eventyrunivers via kaninhullet 'Way Down', der i sin lyd peger lidt tilbage til, hvordan hun lød, da hun brød igennem, og bygger en bro til den superstjerne, hun er blevet. 'Forever Neverland' viser nye sider af Mø som f. eks. på sangen 'Blur', som er en lille, fantastisk hyldest til MTV-æraen med 90'er-guitar-riffs og moderne syntetisk pop".


Jyllands-posten

d. 19. okt. 2018

af

af

Kasper Schütt-Jensen

d. 19. okt. 2018

"På sit længe ventede album nummer to lyder Mø mest af alt som alle de andre pænt producerede popstjerner. Desværre. (...) lidt modhager i det polerede lydbillede havde ikke været af vejen. Ironisk nok er det den blot 45 sekunder lange intro, som - med helt simpel instrumentering - virker mest interessant. Bevares, førstesinglen 'Sun In Our Eyes' - kreeret i endnu et samarbejde med den berømte dj og producer Diplo - er ganske iørefaldende, men selve produktionen er så glat, at sangen falder i med mange andre indslag på pladen. Melankolske 'If It's Over' er drevet af skæve synthflader, men det er en undtagelse på Møs svære og noget skuffende toer".


Information

d. 23. okt. 2018

af

af

Nikola Nedeljkovic Gøttsche

d. 23. okt. 2018

"Den danske verdensstjerne MØ har skruet ned for den kantede charme og omfavnet skabelonpoppen, men den egentlige brist på hendes nye album er det dovne melodiske håndværk og underskuddet af smitsomme ørehængere ... Når det ikke er lykkes, skyldes det en gennemgående fallit i forhold til at nå et klimaks og i de afgørende sekunder, hvor læsset for alvor skal trækkes, er melodiarbejde dovent. En væsentlig del af albummets i alt 14 numre har ellers stort potentiale - stærke vers, spændstige opbygninger og fokuseret retningssans ... Forever Neverland er skabelonpop skræddersyet til samtiden - numrene skal nok blive spillet i radioen, men der er lavt afkast i hitvaluta og derfor ikke det store at komme efter. Investér hellere andetsteds".