Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Frost II


Beskrivelse


Billedbog. En aften hører Elsa en stemme, der kalder på hende. Naturens ånder har brug for hende og sammen med Anna, Sven, Kristoffer og Olaf rejser hun til den fortryllede skov for at gøre en gammel uret god igen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. maj 2020

af

af

Christine Christensen

d. 7. maj 2020

"Hvor stammer Elsas kræfter fra? Hvad er hemmeligheden om "Den fortryllede skov"? Frier Kristoffer mon til Anna? Alt dette og meget mere kan Frost-fans fra ca. 5 år og deres voksne læse om i denne billedbog.

Elsa er dronning af Arendal og hendes lillesøster, Anna, er hendes trofaste støtte. En aften hører Elsa en stemme, der kalder på hende. Stemmen har noget med naturens ånder at gøre. Elsa kan mærke at ild-, vand-, jord- og luftånderne, der bor i "Den fortryllede skov" er vrede, og at en gammel uret må gøres god igen. Sammen med Sven, Kristoffer og Olaf rejser søstrene til Tundra-folkets land for at finde stemmen og sandheden om Elsas magiske kræfter. Undervejs møder de både venner og fjender, og til sidst støder de på en hemmelighed, der måske vil forandre deres liv.

På trods af, at denne flotte bog er en udvidet udgave af Frost II virker selve fortællingen stadig som et langt resumé af filmen. Det er som om historien ikke hænger rigtig sammen, der er for mange sidespring og indforståede passager. Når det er sagt, så vil de fleste børn være fuldstændigt ligeglade og historien vil helt sikkert vække genkendelsens glæde hos de mange små fans.

Læs mere om de to seje søstre i Anna, Elsa og den hemmelige flod.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. dec. 2019

af

af

Jeanette Thisted Villadsen

d. 4. dec. 2019

En stemme kalder på Elsa. Ingen andre kan høre den, men Elsa ved, hun er nødt til at finde ud af, hvor den kommer fra. Snart drager hun mod den fortryllede skov sammen med Anna, Kristoffer, Sven og Olaf. Til alle Frostfans fra ca. 6 år.

Billedbogsudgave af Disneys animationsfilm "Frost II", hvor handlingen i filmen gengives kronologisk. Elsa må, sammen med Anna, Kristoffer, Sven og Olaf, opsøge den fortryllede skov for at redde Arendal, som er truet af handlinger begået i fortiden.

Som det ofte er tilfældet med denne type bøger, der er skabt over animationsfilm, bliver teksten let refererende. For dem, der har set filmen, vil det dog ikke have den store betydning og bogen vil vække begejstring hos alle fans af Frostuniverset - ikke mindst de flotte farveillustrationer, som vi kender fra filmen, vil vække gensynsglæde.

Bogen her minder i stil og udtryk om andre billedbøger, der gengiver Disneys filmunivers fx FrostRapunzel - to på flugt, som gengiver handlingen i den første -film og Rapunzel- to på flugt, hvor vi også møder båder prinser og prinsesserBogen her minder i stil og udtryk om andre billedbøger, der gengiver Disneys filmunivers fx Frost, som gengiver handlingen i den første Frost-film og Rapunzel- to på flugt, hvor vi også møder båder prinser og prinsesser.