Hjerterejsen

Hjerterejsen er fortsættelsen af Krystalmanden og Tusindfuglen og har de samme personer: Drengen med kragen, den gamle mand, mesterbokseren og endelig pigen, som drengen er forelsket i. Hun eri fare, fordi guldpuslespillet med den manglende brik befinder sig i hendes hjerne. At drengen er brikken, og at han stadig må kæmpe med krystalmanden og ildmanden kan opfattes på to planer som såmeget andet i denne eventyrlige og underfundige fortælling. Vore venner er her i ministørrelse på rejse mod puslespillet med blodets kredsløb gennem pigens krop, der beskrives som et levendelandskab med levende væsener, hver med sin bestemmelse. Her oplever de verdener lag under lag, jo mindre enheder - molekyler, atomer, elektroner - der skildres. Ja, det er meget kompliceret og tiltider så omstæn-digt, at sprogets velklingende rytme mister det skær af poesi, man kunne opleve i de foregående bind. - Og det er en hel lettelse, når hjertets beboere er så forståelige som denvarme Herta og den koldeIda. - Krystalmanden fik begejstrede læsere allerede i 5. klasse, men det er tvivlsomt, om de kommer gennem bogen her. Symbolladningen tynger for meget til, at spænding ogfantasi alene kan befordre rejsen/læsningen, og man skal finde lånerne blandt skolebibliotekets ældste brugere.

Læs hele vurderingen

Fortsættelse af Krystalmanden (1) og Tusindfuglen (2). Denne del tager tråden op præcis hvor vi slap den i TUsindjuglen. Drengen, Kragen, Den gamle Mand og Mesterbokseren går ind i pigens kropfor at nå frem til guldpuslespillet i hendes pande før Ildmanden og Krystalmanden. I bakteriestørrelse rejser de gennem hendes krop, og efter mange interessante møder i hendes forskellige organer,når drengen ind til puslespillet, får befriet Pigen og vandrer til sidst af sted mod København med hende, lykkelig og forelsket. Historien afsluttes i 4. bd. Det er en fantasifuld historie medstærke mindelser om Alice i Eventyrland. På trods af et velformuleret og lettilgængeligt sprog domineret af replikker er bogen ikke umiddelbart nem at gå til, nok især på grund af dens megetabstrakte forestillingsverden og dens noget anonyme persongalleri, der kun sjældent viser følelser og egenskaber, læseren kan identificere sig med. Omslaget af Jon Ranheimsæter er både smukt,tillokkende og dækkende. Eninteressant og speciel bog for de særligt gode og meget modne læsere fra ca. 12 år.

Læs hele vurderingen