Le sacre du printemps

"Gustavo Dudamel takes a fast and fierce approach to Stravinsky's Le Sacre du Printemps, generating excitement mainly through speed, with large helpings of volume thrown in for good measure. Such an approach stirs up much energy, and no doubt works well in the concert hall. However, on recordings the shock and surprise can wear off in subsequent auditions ... Revueltas' La Noche de Los Mayas suffers no such sonic anomalies, with its huge dynamic range ... It alone is worth the price of the disc, while Le Sacre constitutes a nice make-weight".

Læs anmeldelse

"Vasily Petrenko leads winning performances ... with his Liverpool forces, with fine work from baritone Rodion Pogassov ... The Liverpool musicians play marvelously throughout, having caught the conductor's spirit of discovery ... No matter how many Rite of Spring recordings you possess, you should not miss this one".

Læs anmeldelse

"Zinman doesn't attempt to recreate [the] original sound world; his performances are concerned with textual and performance details. What he's produced is in a sense a variorum edition, which compares Stravinsky's first and last thoughts on his most celebrated work ... Taken together ... they offer a fascinating perspective on the greatest of all icons of musical modernism".

Læs anmeldelse

"Og at det er lykkedes ret godt, vidner den første cd fra makkerskabet om. Ligesom Dudamel dirigerer Nézet-Séguin Stravinskys "Sacre", så man virkelig kan mærke det i kroppen. Nézet-Séguin har sværere ved at finde balancen mellem den himmelsk vulgære klimaksjagt og de bløde berøringer i det mytiske forårsritual".

Læs anmeldelse

"For det første svinger det uimodståeligt: De har en knivskarp rytmesans og et energiniveau, der simpelthen ikke matches af europæiske orkestre ... De har en messingblæsergruppe, der rammer én med stramhed og substans, og som giver afslutningen på Le sacre, Danse sacrale, et herligt sug. Og de har nogle strygere, der giver en mættet organisk klangbund ... Man får lyst til at rejse sig og trykke på play igen".

Læs anmeldelse

"Symfoniorkestrets 100 strygere virker for mange til Stravinskys musik. For få ting står i hvert fald skarpt nok ... Det går rigtig meget bedre med pladens andet nummer Mayaernes nat af Mexicos komponist over alle. En palet med bredere åndedræt, større hymner, flere trommer passer simpelthen bedre til Dudamel og hans helte".

Læs anmeldelse

"Her løbes linen ud. Skal det være voldsomt, så lad det være voldsomt på den voldsomt fysiske måde ... Vrinskende horn, mystisk syngende fagotter, voldsomme strygeroverfald, ubarmhjertigt præcise, ja skærende messingtutti, det hele forløses med dynamik ... Men samtidig med omhu i detaljen ... Oven på Stravinskys potent dunkende, præcist detaljemættede forårsofring er det som en mystisk natteåbenbaring at opleve tonerne af den orkesterkompetente Revueltas".

Læs anmeldelse

"Efter et par gennemlytninger er man helt med på hans vej rundt i Stravinskys hårnålesving og rytmiske udskridninger. Man kunne indimellem godt tænke sig, at det hele blev kørt mindre stramt og endnu mere hasarderet. Men det kører for Fischer, der langt hen ad vejen leverer råhed i rigelige mængder".

Læs anmeldelse

"Mariss Jansons tager sig af det tidligste af de tre fabelagtige partiturer, Ildfuglen ... og det synger af russisk mystik og farligt eventyr i hans version, der er optaget live i München med Det Bayerske Radiosymfoniorkester ... Man hører på blandingen af præcision og luksuriøs fedme i spillet, at dette er et af de store europæiske orkestre, hvor alle fra det samlede strygerkorps til de solistiske træblæsere skaber spænding og magi ... Pladen begynder selvfølgelig med Stravinskys ikoniske Le sacre du printemps fra 1913. Den dirigerer Jansons skuffende fladt. Rutineret og helt i orden, bevares, men uden det bragende overskud".

Læs anmeldelse

"En af årets hidtil mere spændende cd'er ... Hovednummeret er så oplagt den klaverudgave af "Le Sacre du Printemps", som komponisten selv har udarbejdet ... Orkesterpragten må man selvsagt undvære i denne version, men Andsnes og Hamelin hamrer godt nok grundigt igennem, så stykkets hedenske rytmer folder sig ud i al deres vildskab ... Desuden får man den såkaldte " Koncert for to soloklaverer"... samt tre mindre klaverstykker, der nærmest virker som en lettere dessert i den ellers imponerende anretning".

Læs anmeldelse

"Efter at have spillet musikken på klaver for blandt andre kollegaen Claude Debussy satte Stravinsky sig sammen med netop ham og spillede en firhændig version, som nu er udgivet. Indspillet på to flygler af to af tidens helt store klavernavne, norske Leif Ove Andsnes og canadiske Marc-André Hamelin. Den barbarisk-perkussive musik fremstår her med brutal styrke og klarhed, men magisk nok uden at miste sine farver".

Læs anmeldelse

"Detaljerne står ikke lige så flot her, og dermed lytter man automatisk mere til de overordnede linjer ... Urbanski tegner de forskellige blokke klart op. Han går efter vildskab, og man kan mærke, at han nyder at dyrke stilheden før stormen i den barbariskelegante ballet om primitive riter i det førkristne hedenske Rusland".

Læs anmeldelse

"Det er lidt overraskende at kunne konstatere, at udgivelsen rummer to skiver til at dække et og samme værk, der har en varighed på blot 36 minutter, men forklaringen er den enkle, at man får Stravinskijs musik både i pose og sæk, det vil i dette tilfælde sige både på cd og blu-ray ... Når det er sagt, spiller det tyske orkester glimrende, men konkurrencen er som antydet hård, netop når det gælder dette værk".

Læs anmeldelse

"Finnens første liveoptagelse i Los Angeles nye Disney Hall kan ikke tænkes flottere ... »Sacre du printemps« ... vil man bare høre igen og igen så spændende og ofte radikalt anderledes lyder den ... Sikke det brager".

Læs anmeldelse

"Faktisk er det overtjekket, hvad orkester og dirigent laver. Tag den hedenske forårsrunddans fra Stravinskys barske russiske fortælling som eksempel. En gang smidig orkestermassage, hvor små tempoforskubninger giver maksimal effekt, og hvor massive dissonanser forvaltes med klangligt raffineret overskud. Sindssygt flot".

Læs anmeldelse

"Das Orchester zeigt sowohl bei Strawinsky als auch in Stokowskis ebenso opulenten wie spektakulären Bach-Aneignungen sein Weltniveau".

"Hans [Klaus Mäkelä] nye album med Orchestre de Paris med to kerneballetværker af Stravinsky ... lyder eminent godt ... 'Sacre' klinger smidigt, klart og højenergisk - meget moderne i sin rytmiske præcision om man vil - men det er ikke på bekostning af den dunkle poesi, der følger med de mange blæsermelodier ... Det er simpelthen en overvældende halv time. 'Ildfuglen' er af natur mere afdæmpet, selvom det er mange af de samme elementer, man mærker konturerne af".

"Aged 27, Klaus Mäkelä is very much a rising star ... Here he helms the Orchestre de Paris ... in two of Stravinsky's most frequently recorded works. A reckless choice of repertoire, perhaps, though one might have hoped for a similar impulsiveness in their interpretation [as in his stunning complete Sibelius cycle] ... His orchestra sound both glamorous and immaculate, complemented by a detailes yet well-balanced recording. But where is that hoped-for impulsiveness ... The Firebird is less disappointing, as Mäkelä does justice to its wonderfully glowing and inventive orchestration".

"Nott and the Bamberger Symphoniker have plenty of shock and awe, notably in the transition to the "Glorification of the Chosen One"; but the effect, if not the volume, is muted, while the poetry and excitement is only rarely apparent".

"Det hedenske offerritual of den løsslupne forårsfejring, som er baggrunden for Stravinskijs russiske musik, får her tilført ungt hedt sydamerikansk blod og resultatet er eksplosivt. Især den rytmiske nerve er besættende og i kombination med de mange solistiske enkeltpræstationer, der leveres med et brændende engagement, lykkes det Dudamel at få musikken op på kogepunktet adskillige gange undervejs".

"Heras-Casado's interpretation of The Rite is more sensual and clearly-etched than shatteringly powerful, despite the force of the bass in a recording which judiciously spotlights woodwind, coming through even the thicker ensembles".

"Pablo Heras-Casado und das fabelhaft aufspielende Orchestre de Paris ... geben dem abenteuerlichen rhythmischen Drive der Partitur eine Dynamik, die zwingend-unaufhaltsam im archaisch-brutalen Menschenopfer der Schlussnummer kulminiert. Die zahlreichen ... Szenen besitzen demnach in dieser Interpretation eine gewaltsame, ja gewalttätige Stringenz, der man sich gleichsam widerstandslos ausgeliefert fühlen kann. Dieses Interpretationskonzept passt auch ... gut zur sehr beeindruckenden Ersteinspielung des bilderreichen dritten Violinkonzertes Alhambra von Péter Eötvös, das mit Isabelle Faust seine stupend-ideale Interpretin gefunden hat".

"Spring is the theme of there relatively youthful works ... Petrenko is a convincing advocate for [Debussy's] Printemps, an attractive work ... [In] Rachmaninov's Vasna (Spring) ... Rodion Pogossov is affecting as the soloist ... [In] a searing account of the Rite, PetrenkoI judges the speeds acutely, always insistent, without simply trying to set landspeed records, and there's visceral energy to the RLPO's playing ... If the opening of Part II lacks a little poetry, that is a small caveat in a thrilling Rite".

"No matter how expertly played or accurate in its adherence to the score, this performance remains curiously and stubbornly uninvolving".

"Vurdering: BBC music orchestral choice" - "The physical impact here of maximum Berlin Philharmonic firepower is part of what the music itself calls for ... Compared to the clotted cream sonorities in evidence here, Rattle's CBSO recording is far truer to the music's poised incisiveness and grace. But his new reading of The Rite of Spring with the Berlin Philharmonic is a formidable achievement".

"Mange orkestre vil gerne fejre 100-året for Stravinskijs skelsættende ballet Le Sacre du Printemps ... Berliner Filharmonikerne er fænomenale og kan simpelthen spille hvad som helst ... Rattle holder hedenskaberne på afstand, og det er ofte mere smukt, end det er skræmmende ... En seriøs Stravinskij-cd, som ikke kundemonstrerer et orkester med mageløst overskud. Man får også bevist, at det meste neo-klassiske musik efter Stravinskij er rent eftersnakkeri".

"Nicht unbedingt glatt gebügelt ... Bei der Interpretation sollte man es mit der Raffinesse allerdings nicht übertreiben".

"Imponerande på många sätt med fin känsla för det dansanta i musiken [Våroffer] ... det är en fröjd att höra denna samling mästermusiker blåsa på rejält. Plats på cd:n får även Symfonier för blåsare".

"Both the "Dance of the earth" and "Sacrificial dance" combine searing energy and precision, all captured in excellent sound ... Unsurprisingly, the orchestra is not quite as fired-up for the Poulenc, with some textures being just a touch ragged. Nonetheless, it bounces along as genially as the Rite is menacing. It is wonderful to have the complete ballet for once".

"Unmissable for anyone who loves this ever-fascinating score".

"Vurdering: Tipp" - "Als Dokumentation der Entstehung, der Überlieferung, der Fassungen und der musikalische Kontexte ... überzeugt diese Veröffentlichung ebenso wie als Interpretation eines Werkes, das wie kein anderes einen unvergleichlichen Nimbus gewonnen hat und als musikalisches Jahrhundertereignis immer noch den Inbegriff emphatisch Neuer Musik repräsentiert".

"Stravinskijs arrangement af Le Sacre du Printemps for to klaverer var indtil for få år siden kun sjældent indspillet ... Marc-André Hamelin og Leif Ove Andsnes ... to stjernepianister i den kølige, kontrollerede ende af skalaen ... Det er simpelthen supertjekket spil med kæmpe overskud ... Resten af albummet er meget anderledes ... Her hører man, at humor ikke er Hamelins og Andsnes' mest fremtrædende karaktertræk ... Mangler simpelthen underholdningsværdi, og albummet fuser ud".

"Mit fünf Werken Igor Strawinskys formieren sich hier zwei so unterschiedliche Spitzensolisten wie Marc-André Hamelin und Leif Ove Andsnes zu einem Klavierduo der Extraklasse. Das wird bereits mit dem Hauptwerk der Aufnahme "Le Sacre du Printemps" deutlich. Beide Pianisten sind so perfekt aufeinander eingespielt, dass sie die eruptive Kraft des Stückes energetisch freisetzen ... [Beide] haben mit dieser Aufnahme ihre jeweiligen Vorzüge zu einer echten pianistischen Einheit verbunden".

"The two-piano transcription is arguably as exhilarating as the full orchestration [of The Rite], and Andsnes and Hamelin offer a reading that is in turns thrilling, unsettling and beautiful ... Andsnes and Hamelin are masters of modernism; they coax a prism of colours from the instruments, all of which are captured in detail via the superior sound recording".

"Vurdering: BBC music orchestral choice" - "A nearly 35-minute (buyers beware) CD that offers the best recording of Stravinsky's Rite of Spring I can remember. That's quite a claim, and the proportions of song and rhythm, of detail and the sheer volume of sound, are in perfect yet electrifying equilibrium".

"Tempiene på denne genudgivelse af indspilninger fra 1974-82 er der ikke en plet at sætte på ... Riccardo Muti får med sin orkesterkontrol en uhyre detaljerigdom frem, klarhed i den vildtvoksende polyfoni ... Og Marriner og hans Academy fortsætter det høje musikerniveau med Stravinskys første neobarokke værk, Pulcinella (1920) ... adræt, veltrimmet og gennemsigtig som kammermusik af bedste skuffe".

"Vurdering: BBC music orchestral choice" - "The physical impact here of maximum Berlin Philharmonic firepower is part of what the music itself calls for ... Compared to the clotted cream sonorities in evidence here, Rattle's CBSO recording is far truer to the music's poised incisiveness and grace. But his new reading of The Rite of Spring with the Berlin Philharmonic is a formidable achievement".

"Imponerande på många sätt med fin känsla för det dansanta i musiken [Våroffer] ... det är en fröjd att höra denna samling mästermusiker blåsa på rejält. Plats på cd:n får även Symfonier för blåsare och Apollo och det är i den senare baletten jag påminns om varför Rattle aldrig övertygat mig. Det är så detaljstyrt att det blir affekterat och konstlat".

"Mange orkestre vil gerne fejre 100-året for Stravinskijs skelsættende ballet Le Sacre du Printemps ... Berliner Filharmonikerne er fænomenale og kan simpelthen spille hvad som helst ... Rattle holder hedenskaberne på afstand, og det er ofte mere smukt, end det er skræmmende ... En seriøs Stravinskij-cd, som ikke kundemonstrerer et orkester med mageløst overskud. Man får også bevist, at det meste neo-klassiske musik efter Stravinskij er rent eftersnakkeri".

"Nicht unbedingt glatt gebügelt ... Bei der Interpretation sollte man es mit der Raffinesse allerdings nicht übertreiben".

"Überhaupt ist Roths Rhythmus messerscharf, ist seine Energie in allen drei Balletten konstant hoch, wird das Gestische dieser Musik herausgearbeitet. Bei aller Klarheit der Diktion sind dies intensive Auseinandersetzungen, die an die Grenze der Extase reichen, aber auch verführerisch ausgesungene Melodien, etwa im 'Khorovod' der Prinzessinnen des 'Feuervogel', bereithalten".

"Es ist faszinierend zu hören, was Krzysztof Urbánski und die vorzügliche NDR Elbphilharmonie alles aus dieser vielgespielten Partitur herausheben ... Urbański verhilft allen Stimmen zu klanglicher Prägnanz und Präsenz, die dynamisch im Hintergrund das Orchestertutti beleben, ohne dass die Musik über solscher vorbildlichen Differenzierung etwas vom draufgängerischen Impetus verliert".

"Provokerende god".

"The results are undeniably potent. I'm not sure, for instance, that I've ever heard so much of the Rite's instrumental detail revealed so intricately ... Salonen's is a compelling Rite, and one to be seriously reckoned with".

"In Los Angeles setzt man vor allem auf die virtuose Schiene: Das blitzt und blendet und beeindruckt auch, vor allem beim ersten hören. Später dann schien mir doch etwas zu fehlen, bei Strawinsky und erst recht bei Bartók".

"Vurdering: BBC music orchestral choice" - "Now is a chance to hear the Rite close to how Stravinsky originally conceived it for its 1913 premiere in Paris - an enciting prospect in itself: more than that, this is an exciting, visceral performance, culminating in a ferocious final dance ... Petrushka seems, if anything, even more lively".