Vi er ikke kønne nok til at danse
Katinka
Emneord
Anmeldelser (4)
Pitchfork
d. 27. apr. 2017
af
af
Jillian Mapes
d. 27. apr. 2017
"On Leslie Feist's fifth album, sparks of rock'n'roll are balanced with simmering introspection across a collection of patient, lushly arranged songs".
Politiken
d. 5. maj 2017
af
af
Kim Skotte
d. 5. maj 2017
"Hører man til de Feist-glade, der på tiende år stadig sukker efter popmusik som på 'The Reminder', kan man godt sukke videre ... Der er sange, hvor Feists krystalklare stemme griber om sjælen uforstyrret af andet end antydningen af en guitar. Og så er der 'A Man Is Not His Song', hvor metalguderne Mastodon kortvarigt smadrer ind i glasbutikken ... Jarvis Cocker dukker op på 'Century', hvor Feist unødvendigt iscenesætter sig selv som P. J. Harvey. Det gribende ved 'Pleasure' er stemmens fokus på grundfølelser som lyst og længsel. Der er noget meget rent i dette albums vokale kernetræ, men musikalsk stritter de halvfærdige indfald".
Jyllands-posten
d. 14. maj 2017
af
af
Peter Schollert
d. 14. maj 2017
"Feists unikke sangforedrag veksler nu som før mellem stor styrke og porøs sårbarhed, og de poetiske tekster har generelt en vedkommende karakter med fokus på kærlighedens nødvendighed og frustration. Problemerne findes andre steder. Der er masser af stemning på albummet, men der mangler helt grundlæggende nogle gode melodier, og derfor kommer flere af numrene til at fremstå uforløste. Hvilket albummets gennemgribende skramlede udtryk langtfra kan skjule".
Information
d. 28. apr. 2017
af
af
Emil Eggert Scherrebeck
d. 28. apr. 2017
"Den canadiske sanger Leslie Feist havde, efter hun i midten af 00'erne havde udgivet sine to første egentlige albums som Feist, Let It Die og The Reminder, alle muligheder for at skamride den bløde indiebølge herfra og til dommedag. Hun kunne nemt fortsætte med at lave sine lækre, quirky folkrocksange, og de ville, næsten med garanti, blive spillet på stilbevidste cafeer verden over i flere år efter. Det ville hun dog ikke, og (...) [her på Pleasure] slår hun tydeligt fast, at hun har tænkt sig at lade bølgerne gå højt, og at hun er kommet for at lege kispus med vores musikalske lyst ... Hver eneste gang hun er ved at bygge et popnummer op (...), undergraver hun det igen. Og hun gør det med et musikalsk overskud, som ikke efterlader nogen tvivl om, at hun ved, hvad hun laver, og at hun har en plan med det ... Pleasure, der er et meget helstøbt album, giver os ikke de nemme forløsninger, men det betyder ikke, at det ikke giver os noget. For det vokser for hver lytning ... Såhvisdu ikke er bange for at komme på lidt dybere vand end normalt, kan det anbefales at dykke ned i Pleasure".