Musik / r&b

Lemonade


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. maj 2016

af

af

Thomas Tiedje

d. 24. maj 2016

Beyoncé er her og dér og alle vegne for øjeblikket. Hun hyldes ikke bare af dedikerede fans af hendes pop og r&b, men også af borgerrettighedsforkæmpere, feminister og hvide intellektuelle, for hvem det nu er helt okay at kunne lide den amerikanske sangerinde. Årsag? Beyoncé har lige leveret, ikke bare det bedste urban-album i år, men måske årets album i det hele taget. For Beyoncé er en vred kvinde, der slår fra sig. Ægtemanden Jay-Z har været hende utro, og nu er det <i>payback time</i>. Beyoncé rejser sig på "Lemonade", ikke bare på egne, men på alle sorte kvinders vegne mod den fornedrelse og undertrykkelse, hun og sine søstre er udsat for fra sorte mænd. Musikalsk spænder "Lemonade" over flere årtiers sorte musikhistorie af soul, hip hop og urban, men også rock og sågar country prøver Beyoncé kræfter med - og slipper overraskende godt fra det. I det hele taget er "Lemonade" en ganske forrygende cocktail, et afroamerikansk, moderne, vredt og feministisk statement i cinemascope. Også selvom Beyoncé til sidst bliver blid og tilgiver Jay-Z. Hendes album skulle jo trods alt lanceres på mandens streamingtjeneste, Tidal.


Berlingske tidende

d. 26. apr. 2016

af

af

Pernille Smith Larsen

d. 26. apr. 2016

"Superstjernens »Lemonade« raser medrivende mod den bedragende ægtemand på et visuelt album, der også besidder et bredt følelsesmæssigt spektrum og hyldester til sorte kvinder".


Jyllands-posten

d. 29. apr. 2016

af

af

Peter Schollert

d. 29. apr. 2016

"Vrede og sårbarhed præger det forrygende nye album fra popstjernen Beyoncé: Midt i et følelsesmæssigt kaos har [Beyoncé] haft overskud til at realisere nogle enorme ambitioner for sin plade, hvor hun omgiver sig med spændende - mandlige - musikere. Udover Jack White møder man bl.a. innovative unge stjerneskud som amerikanske Kendrick Lamar på "Freedom" og canadiske The Weeknd på "6 Inch" samt engelske James Blake på "Forward". Alle tre leverer et stærkt modspil. Omvendt efterlades man aldrig i tvivl om, at det er Beyoncé, som har bestemt, hvordan slutresultaterne skulle tage sig ud på et opus, der undervejs smager af blues, gospel, soul, rock, funk, hiphop og elektronisk musik. Og selv om sangene har et personligt præg, formår Beyoncé at gøre budskaberne vedkommende for de mange".


Information

d. 29. apr. 2016

af

af

Ralf Christensen

d. 29. apr. 2016

"Beyoncé har på sit nye formidable album droppet enhver idyllisering af sit ægteskab og hudfletter sin - tilsyneladende - utro ægtemand, rapstjernen Jay-Z. Men hun går også til angreb på det maskuline svigt og på den underposition, som den afroamerikanske kvinde har i USA".