I sine menneskeskildringer har Chr. K. som et af sine specialiteter: den manglende medmenneskelighed. I disse noveller er emnet fortrinsvis den manglende kontakt mellem ægtefæller - både i ægteskabet, hvor konen hårdnakket hævder, at manden har en elskerinde, så han må opdigte og afvikle et sådant forhold uden det bringer dem nærmere til hinanden, eller den unge kone, der tror, at hun er så indlevet i mandens tankegang, at hun roligt kan affinde sig med, at han er væk i flere dage - indtil hun opdager, at han er stukket af med deres bankbeholdning. Titelnovellen handler om et yngre ægtepar, der - under dette slogan - lanceres som sexbrevkasseredaktører, hvorved konen drives til selvmord af skyldfølelse overfor de anonyme brevskrivere, hvis ulykkelige forhold hun ikke kan afhjælpe. Novellesamlingen står helt på højde med Chr. K.s øvrige forfatterskab.