Umiddelbart inden shahens fald er bogens fortæller, en tysk indretningsarkitekt, og hans dødssyge elsker Christopher på tur i Iran. De bemærker lidt distræt kampvognene i gadekrydsene, men er i øvrigt mere optaget af rock og stoffer. De lever en tilværelse i klassisk dekadence med den livstrætte Christopher som den der kynisk styrer sin usikre ven. Efter Christophers død på et snusket hospital i Teheran fortsætter fortælleren rejsen alene. Ikke mod et fast mål, men som i en klassisk roadmovie drives han viljeløst mod erkendelse og ødelæggelse. Der er imidlertid ikke noget forudsigeligt over historien som indtil sidste side både drager og overrasker. 1979 er den første titel tyskeren Christian Kracht har fået udgivet på dansk. Det er en fremragende lille bog, der på få sider når meget. Det gør den primært i kraft af en usædvanlig sproglig koncentration, men Kracht skriver i det hele taget med en konsekvens, der gør det muligt at fortælle noget meget kompliceret med brug af helt enkle midler.