1998

Med valget af titel på bogen her signalerer forfatteren, at han vil spise kirsebær med de store: Digte 1803 og Digte 1907 er to af den danske litteraturs poetiske hovedværker ved d'herrer Oehlenschlæger og Jensen. Det bliver denne lille digtsamling næppe, trods et nydeligt layout og en opfindsom forside. Digtene står side for side opmarcheret i bredformat, så det kunne ligne kortprosa med titler hentet fra digtenes begyndelsesord. Med paradokser i billedopbygning og begrebssammenstød, så man kommer til at tænke på F.P. Jac, med et jeg der ytrer sig uden på nogen måde at fremstå, og uden at en tematisk sammenhæng manifesterer sig. Det kan være bogens indbyggede pointe, at vi her i 1998 er ret så anonyme over for hinanden, men det er ikke en konstatering, der kan bære en stribe digte hjem. Så jeg må konkludere, at det snakkesalige, automatskriftlignende i bogen, de mange små akrobatiske krumspring og de søgte vrøvlemataforer lader mig kold Skrive kan han, Schnack, men det er ikke nok!.

Read the full assessment