Books / nonfiction

21 skriver om venskab


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Oct. 2008

By

By

Conni Boll Christensen

d. 15. Oct. 2008

Venskab mellem mennesker er temaet i den tredje feel-good bog i Peter Olesens Livsglædeserie, som er efterfølgeren til hans Sorg og savn-serien. Den nye serie kan formidles sammen med andre materialer om at fokusere på det positive i tilværelsen.

Peter Olesen opfordrede ti mennesker til at skrive et brev til en nær ven med det formål at udgive venskabs-korrespondancerne. Nogle af skribenterne er kendte i offentligheden og andre ikke. Jane Aamund korresponderer med sit 17-årige barnebarn om deres venskab på tværs af generationer. Kolleger skriver om deres møde på arbejdspladsen, søskende om et langt liv som nærmeste venner på trods af familietvister undervejs, barndomsvenner og gamle kærester beskriver trygheden ved altid at kunne regne med tilgivelse, omsorg og forståelse fra vennen, som alle føler sig meget taknemmelige for. Peter Olesens håb med bogen er, at andre bliver inspireret til at kontakte vennerne og få sat ord på det værdifulde i netop deres venskab. Brevene, som er lette at læse, er alle ledsaget af et sort/hvidt foto af venneparrene.

Finanskrisen kradser i disse tider og måske netop derfor er der nu fokus på positiv psykologi som fx i Lev dig lykkelig af Sarah Zobel Kølpin og i tv-udsendelserne "Ole Henriksens lykkekur". Nærværende bog kan også læses af lånere, der ønsker korte, overskuelige og positive tekster.

Letlæst bog, hvor elleve personer incl. redaktøren Peter Olesen skriver til bedste-vennen og sætter ord på venskabets betydning.