You want it darker
Leonard Cohen
Keywords
Reviews (5)
Pitchfork
d. 30. Sep. 2016
By
By
Amanda Petrusich
d. 30. Sep. 2016
"Bon Iver's first album in five years takes an unexpected turn toward the strange and experimental. But behind the arranged glitches and processed voices are deeply felt songs about uncertainty".
Berlingske tidende
d. 30. Sep. 2016
By
By
Michael Charles Gaunt
d. 30. Sep. 2016
"Vernons kryptiske ordrækker siver nu helt ud i sangtitlerne, der hedder ting som »22 (OVER S N)«, »33 "GOD"« og »_ ___ 45_____«. Det gør det til et mere utilnærmeligt værk end forgængerne - et indtryk, der kun forstærkes yderligere i mødet med musikken, der mest af alt lyder som en digitalt dekonstrueret version af Bon Iver ... Som sådan er »22, A Million« lyden af en mand, der forsøger at formulere et nyt musikalsk sprog. Og faktisk lykkes med det. Utroligt nok uden at give køb på den følsomhed, som vel nok er Bon Iver-projektets dybeste DNA. Man skal bare grave lidt dybere og må vinke farvel til den naturalistiske folk-lyd. Nu bygger Bon Iver i stedet gådefulde broer ud i fremtiden. Side om side med andre af tidens store stemme-innovatorer som James Blake, Frank Ocean og Kanye West".
Politiken
d. 5. Oct. 2016
By
By
Simon Lund
d. 5. Oct. 2016
"Det tredje album fra Bon Iver lyder som en favnfuld bevægende flotte sange af harmonier og ømhed, der er blevet tabt på et hårdt betongulv og stykket sammen til noget andet og endnu smukkere".
Information
d. 30. Sep. 2016
By
By
Ralf Christensen
d. 30. Sep. 2016
"Bon Iver er kommet ud på den anden side af en årelang depression. Det er der kommet en ret så intim og frelst plade ud af. Af og til for intim og for frelst ... Jeg mister opmærksomheden i flere af de højtbelagte konstruktioner, hvor musikken bliver et lyksaligt mål i sig selv, mens jeg andre steder må bøje mig i støvet for den hymniske skønhed, ikke mindst fordi Bon Iver ikke frygter at dekonstruere formfuldendelserne. Så hovedpersonens stemme pludselig falder fra hinanden ... Det er en soulmusik, der med sine klanglige indbrud og redigerede afbrydelser og sine forvrængede og autotunede og helium-oppitchede stemmer fortæller om fragmenterede koncentrationsspænd og varierende, sågar svigtende grader af virkelighedsfornemmelse. Om tvivl formuleret som forvrængning. Det er ikke ulig den processoul, som Frank Ocean opdyrker på sit fremragende nye, visuelle album Endless, eller den oceaniske soul hos engelske James Blake".
Weekendavisen
d. 28. Oct. 2016
By
By
Anna Ullman
d. 28. Oct. 2016
"["22, A Million" er] ikke et underligt og krævende eksperimentalalbum, der vender ryggen til Bon Ivers velkendte højsang. Chokeffekten udebliver. For snarere er der tale om, at Vernon omfortolker den og iklæder den anderledes sølvpapirsknitrende gevandter af moderne maskinvåd r&b. Vernons indietronica er ikke det stilbrud, som det kunne ligne: Samplingerne er så sirlige som filigran, og den elektroniske knitren er så nysselig som en hvislen i en hæk. Alt i alt lægger det sig helt i forlængelse af den lidt opblæste skrøbelighed, som Vernon alle dage har gjort til sit adelsmærke. På albummets mest himmelstræbende numre leverer han sine verselinjer med en hænderrystende falset, som var de den sjette etage i et korthus".