Books / nonfiction / billedværker

3 bryllupper


Description


Inspirationsbog med fotografier fra tre bryllupper.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Apr. 2006

By

By

Lone Krøgh

d. 6. Apr. 2006

I denne flotte og inspirerende coffee table book får den alt, hvad den kan trække i tre varianter af romantiske bryllupsdrømme. Forfatteren er dekoratør og bl.a. kendt fra Roomservice på TV2, og 3 bryllupper er en gennemført flot bog, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Forf. har iscenesat tre forskellige bryllupper, og de er smukt fotograferet med vægt både på detaljerne og helheden. Hvert bryllup har sit eget tema: Til brylluppet på stranden er der indbydelser, bordkort, brudebuket, menu etc. naturligvis med tilknytning til vand. Til brylluppet på slottet er det ekstravagante gennemgående. Disse to bryllupper er bare flotte iscenesættelser, mens det tredje bryllup i teltet er forfatterens eget. Herfra er der flest fotografier, alle flotte og stemningsfyldte. Og der er ikke tale om et discountbryllup efter de forhåndenværende søms princip, tværtimod matcher alt, og det hele er timet og tilrettelagt, lige fra indbydelser, bordkort, smykker, udstyr, brudepiger, vielsesringene, vielsen, maden til bryllupskagen etc. Billedsiden bærer bogen, og der er stort set ingen tekst bortset fra enkelte korte citater og tre små tekster. Skal man giftes, og har man tid, lyst og ikke mindst råd, vil der være mange ideer i denne eksklusive bryllupsbog. Af mere jordnære og praktiske bryllupsbøger findes bl.a. Bryllupsbogen, 2004 og Romantiske bryllupper, 2002.



Information and editions